Wozniackis kvindekamp: Skal kvinder spille ligeså meget som mænd?

Caroline Wozniackis kritik af Wimbledon har sat gang i debatten om forskellen på antallet af sæt for mænd og kvinder i de store turneringer

Den danske tennis-darling har i den grad sat fut i debatten om ligestilling ved Wimbledon. (Foto. AP)
Den danske tennis-darling har i den grad sat fut i debatten om ligestilling ved Wimbledon. (Foto. AP)

Caroline Wozniacki formåede aldrig for alvor at gøre sig gældende på det sportslige plan ved Wimbledon, hvor det blev til en kedelig exit i fjerde runde.

Til gengæld fik hun ryddet overskrifterne verden over, da hun anklagede Wimbledon-ledelsen for at nedprioritere kvinderne ved turneringen.

- Jeg ville elske at have spillet på en stor bane. Det er det, man træner hårdt for. Men kvinderne har ikke de store muligheder for at spille på de store baner her. Der bliver oftest kun placeret én kvindekamp på Centre Court og én på bane et hver dag, lød det fra Wozniacki, der åbnede på Center Court, men sidenhen måtte se sig forvist til bane et, to og 12.

Foto: AP Tennis Wozniacki: Vi kvinder fortjener at spille på store baner

Den udtalelse har i den grad sat gang i debatten om ligestilling samt spørgsmålet om, hvorvidt kvinderne – ligesom mændene –  bør spille fem sæt ved Grand Slam-turneringer.

Med Wimbledons førstepræmie på 16,3 millioner sidste år – hvad enten du var mand eller kvinde – er der da også tale om noget af en forskel i timelønnen.

Det tog Novak Djokovic fire timer at slå Roger Federer i sidste års herrefinale ved Wimbledon.

Dermed kunne han indkassere en løn på lidt over fire millioner i timen, hvorimod Petra Kvitova kunne hive en timeløn på 16,3 millioner hjem, da hun slog Eugenie Bouchard i Wimbledons kvindefinale på knap en times arbejde.

I år lyder førstepræmien ved Wimbledon på hele 19,6 millioner kroner, så det er noget af en timeløn, der kan stikkes i lommen, hvis kvindefinalen bliver afgjort på en time igen.

Hvis der er to, der står sammen i kvindetennis, er det Serena Williams og Caroline Wozniacki. (Foto: AP) Tennis Serena støtter Carolines kvindekamp: Vi kæmper stadig

'En maraton ikke bedre end en spurt'
Ifølge den tidligere danske tennisspiller Tine Scheuer-Larsen kan man dog ikke beregne præmie-pengene i tid.

- Det skal ikke regnes ud på den måde. Det handler om kvalitet. Så selvfølgelig skal der være ens prispenge for mænd og kvinder, siger Tine Scheuer-Larsen og uddyber:

- En helaftensfilm er ikke nødvendigvis bedre end en almindelig film, og en maraton er ikke altid bedre end en spurt, siger den tidligere tennisspiller, der derfor heller ikke ser nogen grund til at ændre reglerne, så kvinderne også kommer til at spille fem sæt.

Caroline Wozniacki røg igen ud af fjerde runde i Wimbledon, men det er hendes kommentarer, der skaber overskrifter (Foto: AP) Tennis Efter exit: Wozniacki skaber overskrifter i England

- Det er rigeligt spændende, som det er nu, og to sæt mere er ikke garanti for mere spænding. Tværtimod kan mændenes fem sæt godt blive lidt langhåret indimellem, siger den tidligere tennisspiller, der selv nåede en placering på verdensranglisten som nummer 34 i single og nummer 14 i double.

Dermed går hun stik modsat Piotr Wozniacki, som sidste år udtalte, at pigerne også bør spille fem sæt.

- Lad pigerne spille fem sæt, siger jeg til WTA (kvindernes tennisforbund). De tjener det samme som mændene, sagde Piotr Wozniacki og uddybede:

- Så kommer kvaliteten op. Man kan nemt stresse i første sæt og måske også i andet, hvis man har tabt det første. Men spiller man fem, er det næsten altid den bedste, der vinder. Man kan spille mere frit, når man ved, man har flere sæt.

Ligestilling i sport
Tennis er da også ved at være en af de eneste sportsgrene, hvor der stadigvæk er forskel på mænd og kvinder. Badminton, som vel er en af de sportsgrene, der minder mest om tennis, ændrede på reglerne i 2006.

Førhen spillede mændene tre sæt til 15, og kvinderne tre sæt til 11 i badmintonkampe, og man kunne kun score point, hvis man havde serveretten.

I dag spiller både mænd og kvinder tre sæt til 21, og man kan score point på samtlige bolde.

Ekstra Bladet har undersøgt, om Wozniacki har grund til at brokke sig (Foto: AP) Tennis Har Wozniacki ret? Her er tallene bag kritikken

Ifølge den tidligere badmintonspiller Tine Baun, som har prøvet at spille under begge pointsystemer, var det oplagt at ændre reglerne, så det er lige for mænd og kvinder.

- Det er fint, at det ikke er anderledes for kvinder. Det andet, synes jeg, var lidt gammeldags tænkning. Med al den fornyelse og ligestilling, der er, så synes jeg også, at det er helt fint, at man spiller til det samme, siger den tidligere All England-mester, der ikke mener, at ændringen har ændret kvaliteten i kvindebadminton.

- Herrerne spiller selvfølgelig i et højere tempo, har noget mere power og så videre, men så kan kvinderne noget andet, siger Tine Baun.

Tennis Kæmper mod Wimbledon: Wozniacki er en heltinde

Det er dog ikke alle sportsgrene, der har fulgt med på bølgen om ligestilling mellem mænd og kvinder. Vi har samlet fem eksempler nedenunder - udover tennis - hvor reglerne stadig ikke er ens for mænd og kvinder:

32 kommentarer
Vis kommentarer