Wozniackis overkvinde jagter revanche i US Open-finale

Angelique Kerber har revanche til gode mod Karolína Plísková, når de to tørner sammen i finalen ved US Open

Wozniacki tabte semifinalen ved US Open til Kerber. Video: AP SNTV
Følg Tennis

Det er muligt, at Angelique Kerber er ny verdensetter hos tenniskvinderne og favorit i US Open-finalen mod tjekken Karolína Plísková.

Men når de to spillere træder ind på Arthur Ashe Stadium i New York sent lørdag aften dansk tid, så er det tyskeren, som har revanche til gode.

For mindre end en måned siden mødtes Kerber og Plísková i finalen i WTA-turneringen i Cincinnati, og her fik Kerber store klø. Tjekken sejrede overbevisende med cifrene 6-3 og 6-1 ved den lejlighed.

Den kamp husker Kerber tydeligt, og hun er klar til at revanchere nederlaget.

- Jeg ved, at det vil blive svært mentalt for mig, fordi hun ved, at hun slog mig for nogle uger siden, lyder det fra den tyske Australian Open-vinder.

- Men jeg ved til gengæld også, hvordan jeg spillede i Cincinnati. Jeg ved, hvad jeg skal ændre. Jeg vil gå ud og udnytte min chance mod hende og jagte hævn, siger hun.

Kerber med kys til publikum. Foto: AP
Kerber med kys til publikum. Foto: AP
 

Efter en fremragende semifinale mod Caroline Wozniacki har Angelique Kerber alt mulig grund til at have selvtillid, men hun ved også, at Karolína Plísková kommer med det samme.

- Hun (Plísková, red.) kommer helt sikkert med stor selvtillid - specielt efter hendes sejr over Serena Williams, siger Kerber.

I det indbyrdes regnskab fører tyskeren 4-3 efter syv tidligere møder.

24-årige Plísková har aldrig tidligere været længere end tredje runde i en grand slam-turnering i 17 forsøg.

28-årige Kerber vandt som nævnt Australian Open i år, mens hun tabte finalen ved Wimbledon i juni. Begge finaler var mod Serena Williams.

Derudover var tyskeren også i finalen ved OL i Rio, hvor hun tabte til den puertoricanske sensation Monica Puig.

Læserne griller Caroline: Her betaler jeg min skat

Tennistjerne buhet ud efter luddoven kamp

Piotrs plan: Sådan tager vi det sidste skridt

Ekspert: Ved ikke, hvad der gik igennem hovedet på Wozniacki

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?