MELBOURNE (Ekstra Bladet): Kort efter fejringen af Caroline Wozniacki på Melbourne Arena blev hun transporteret over til Rod Laver Arena for her at blive fejret af WTA, den globale organisation bag kvindernes elitetennis.
På et kontor holdt en temmelig rørt WTA-præsident Micky Lawler en tale for hende og takkede for hendes meget store bidrag til sporten gennem årene, før Caroline og Piotr Wozniacki begge holdt takketaler og ønskede god vind.
I gave fik Caroline en fotocollage af nogle af de største øjeblikke fra karrieren.
En karriere, som canadiske Stacey Allaster har fulgt på nærmeste hold som præsident for WTA i perioden fra 2009 til 2017. Ekstra Bladet fangede hende kort efter mødet.
- Jeg står her med meget blandede følelser. Det har været en lang rejse, sagde hun.
- Caroline er en meget talentfuld, ung kvinde med nye drømme og en sød mand. Så jeg vil være superglad på hendes og hendes families vegne.
- Hvad gav hun til WTA-turen?
- Hun bragte en utrolig professionalisme og et utroligt hjerte.
- Hun var en hårdt arbejdende atlet, der altid forstod vigtigheden af fanbasen. Hun gav altid tilbage til sportens fans, og derfor er hun så elsket af alle.
- Hun gav mere til sporten, end hun fik, og det er lige præcis, hvad du forventer fra en stor champion. Og det er Caroline.
Wozniacki sad i nogle år i spillerrådet og forhandlede med Allaster som modpart. Også har bed hun sig fast i bordet.
- Hun er en meget intelligent ung kvinde. Selvsikker, direkte, ærlig, lyder Stacey Allasters karakteristik.
- Hun udtrykte altid sin mening, når hun sad i de møder. Nogle gange var vi enige, andre gange ikke, men vi vidste jo alle, at det var i fælles interesse, at kvindetennis voksede globalt.
- Det foregik altid yderst respektfuldt. Hun var aldrig nærig med at dele sine meninger. Men hun havde altid øje for sportens bedste.
Game over, Caroline: Karrieren er slut
Smil gennem tårer: Det perfekte øjeblik
Piotr føler sig befriet: Nu skal jeg kun være far
Legendarisk trio i følelsesladet hyldest af Wozniacki
Kæmpe chok: Serena sendt ud af kineser
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.