Annonce:
Annonce:

Tidligere dansk topatlet idømt seks års fængsel

En thailandsk kvinde blev voldtaget groft af den tidligere trampolinspringer Daniel Præst, som nu er blevet idømt seks års fængsel

Den tidligere landsholdstrampolinspringer Daniel Præst er blevet idømt seks års fængsel. Foto: Asbjørn Sand/Ritzau Scanpix
Den tidligere landsholdstrampolinspringer Daniel Præst er blevet idømt seks års fængsel. Foto: Asbjørn Sand/Ritzau Scanpix
Annonce:

Den tidligere landsholdstrampolinspringer Daniel Præst er fredag idømt seks års fængsel i en sag om særlig farlig voldtægt, grov vold, røveri og trusler.

Dommen er faldet ved Retten i Helsingør. Ved voldtægten mistede offeret bevidstheden og var i livsfare.

Den 30-årige mand sad med bøjet nakke foran pulten midt i et retslokalet, mens hans sixpencekasket lå med bunden i vejret på bordet foran ham, da retsformand Louise Pansa Lauemøller gjorde rede for dommens præmisser.

- Ud fra de skærpende omstændigheder, der er i sagen, har retten fundet, at der skal udmåles en fængselsstraf på seks år, lød det fra retsformanden henvendt mod den tidligere landsholdsatlet, der frem til anholdelsen i januar virkede som fysioterapeut i Helsinge.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Her ses Daniel Præst ved VM i tumbling og trampolin i Odense tilbage i 2015. Foto: Asbjørn Sand/Ritzau Scanpix
Her ses Daniel Præst ved VM i tumbling og trampolin i Odense tilbage i 2015. Foto: Asbjørn Sand/Ritzau Scanpix
 

Annonce:

Sagens offer, en 61-årig thailandsk kvinde, var i livsfare, da trampolinspringeren besøgte hende i hendes hjem i et sommerhusområde i Gribskov Kommune. Her var han kommet for at købe hård sex for 5000 kroner.

Kvinden har under sagen forklaret, at hun ikke var med på den 30-åriges idéer, og at han hurtigt blev voldelig og voldtog hende, mens han truede hende med en grensaks.

Og på grund af den vold, og de trusler som blev anvendt, har retten valgt at anse voldtægten som en særlig farlig voldtægt.

- Vi har lagt vægt på, at der blev brugt kniv (grensaksen, red.), og at der blev taget tre halsgreb, hvoraf to af dem gjorde, at forurettede mistede bevidstheden, og at det fremgår af de lægelige oplysninger i sagen, at hun var i livsfare, lyder det fra retsformanden, som understregede, at retten tilmed anså det som en overfaldsvoldtægt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Sådan så det ud tilbage i januar, da politiet efterforskede en anmeldelse om overfald på den 61-årige kvinde. Foto: Allan Andersen
Sådan så det ud tilbage i januar, da politiet efterforskede en anmeldelse om overfald på den 61-årige kvinde. Foto: Allan Andersen
 

Annonce:

Daniel Præst er også dømt for at have frarøvet kvinden 20.000 kroner, som hun havde på adressen. Egentlig var han tiltalt for at have røvet 30.000 kroner, men retten fandt det ikke bevist, at der var tale om så stort et beløb.

Ud over straffen blev Daniel Præst dømt til at betale offeret en tortgodtgørelse på 160.000 kroner. Det er et forholdsvist højt beløb i voldtægtssager.

- Vi har lagt vægt på, at hun var i livsfare, og på varigheden af forløbet samt den ydmygende behandling, som hun har været udsat for, lød det i den forbindelse fra Louise Pansa Lauemøller.

Efter dommen meddelte forsvarsadvokat Mette Maria Lorentzen, at Daniel Præst nu vil overveje, hvorvidt han vil anke til Østre Landsret.

Han har under sagen nægtet sig skyldig og påstået, at det seksuelle foregik med samtykke fra kvinden som et prostitutionsforhold, mens volden først indtraf, da der opstod strid om betalingen.

Efter domsafsigelsen forlangte senioranklager Bente Schnack, at varetægtsfængslingen af Daniel Præst skal opretholdes frem mod en eventuel ankesag, eller indtil han skal afsone sin straf.

Annonce:

Retsformanden fulgte anklagerens krav og henviste til, at hensynet til den almindelige retsfølelse kræver, at en mand, som er straffet så strengt for så alvorlig en forbrydelse, ikke kan være på fri fod.

Den i dag 30-årige Daniel Præst var tilbage i 2007 nomineret til prisen Årets Fund - Danmarks ældste idrætspris.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Eks-konen efter pædofil-dom: ’En glædens dag’

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

Mest læste lige nu

Når chefer falder opad
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: