Tidligere stortalent i uhyggelig sag: Indrømmer sex med barn

Justin Crawford indrømmer at have haft sex med en 12-årig pige. Det var hendes idé, påstår han

Justin Crawford er i politiets varetægt efter at have haft sex med et barn. Politifoto
Justin Crawford er i politiets varetægt efter at have haft sex med et barn. Politifoto

Amerikansk fodbold er blevet ramt af en grim sag.

Den 23-årige running back Justin Crawford, der akkurat ikke klarede cuttet hos NFL-holdet Atlanta Falcons denne sommer, har indrømmet over for politiet, at han havde sex med en blot 12-årig pige i sit hus i Columbus lørdag.

Ifølge flere amerikanske medier og nyhedsbureauet AP var det Crawfords kone, der i første omgang fangede sin mand i akten, da hun klokken fem om morgenen så ham stå foran den 12-årige pige med erektion, som det formuleres.

En politimand forklarede i retten mandag, at konen efterfølgende gik tilbage i seng, men at hun angiveligt ikke kunne stoppe med at tænke på, hvad hun havde set. Naturligt nok, fristes man til at tænke.

Ifølge AP gik konen derfor til pigens mor med den ubehagelige historie.

Efter episoden skulle den 12-årige pige have fortalt sin mor, at hun sov i Justin Crawfords stue, da den 23-årige mand kom ind i lokalet og bad pigen om at udføre oralsex på ham, hvorefter de havde sex.

I første omgang nægtede Justin Crawford de grove beskyldninger, men senere erkendte han, at de to havde haft sex. Det var dog pigens idé, påstår han. Det er uvist, hvorfor pigen sov i hans stue.

Justin Crawford er sigtet for groft misbrug af et barn, seksuel afvigelse og for at lokke et barn med uanstændige hensigter.

Han skiftede til Atlanta Legends efter at være blevet vraget til NFL, men han er nu suspenderet fra sit hold på baggrund af sagen.

Justin Crawford i aktion for Atlanta Falcons i en NFL pre season kamp, inden han blev droppet få dage senere. Foto: AP
Justin Crawford i aktion for Atlanta Falcons i en NFL pre season kamp, inden han blev droppet få dage senere. Foto: AP

Steven de Jongh fejrer Alberto Contadors sejr i Giro d'Italia i 2015, da de begge var tilknyttet Team Saxo-Tinkoff. Foto: Ritzau Scanpix Cykling - 16. okt. 2018 - kl. 08:31 Mystisk forsvinden satte cykelverdenen i brand: - Alting gør ondt lige nu

Se også: To brødre får livstidskarantæne for matchfixing

 

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere