Tidligere Tour-stjerne kommer til Danmark med VM-ambitioner

Aleksandr Vinokurov håber at kvalificere sig til VM senere i år, når han stiller op til Ironman i København

Aleksandr Vinokurov glæder sig til at prøve kræfter med den fulde Ironman-distance for første gang. Foto: Claus Bonnerup.
Aleksandr Vinokurov glæder sig til at prøve kræfter med den fulde Ironman-distance for første gang. Foto: Claus Bonnerup.

Et meget prominent navn fra cykelverdenen stiller til start, når KMD Ironman søndag løber af stablen i København.

Således stiller den tidligere olympiske mester Aleksandr Vinokurov, der nu er chef for Astana-holdet, op, oplyser arrangøren i en pressemeddelelse.

Vinokurov, der også kan prale af en podieplacering i Tour de France, vil ikke alene gennemføre 3,8 kilometers svømning, 180 kilometers cykling og 42,2 kilometers løb.

Han har ambitioner om at kvalificere sig til VM på Hawaii i sin alderskategori fra 45 til 49 år.

- Jeg er utrolig spændt og glæder mig til at prøve kræfter med den fulde Ironman-distance for første gang.

- Går det, som jeg håber, så leverer jeg så godt et resultat, at jeg kvalificerer mig til verdensmesterskaberne i Ironman på Hawaii i oktober 2018, lyder det fra Vinokurov.

Artiklen fortsætter under billedet...

Aleksandr Vinokurov håber på at kunne kvalificere sig til verdensmesterskaberne i Ironman på Hawaii til oktober. Foto: Claus Bonnerup.
Aleksandr Vinokurov håber på at kunne kvalificere sig til verdensmesterskaberne i Ironman på Hawaii til oktober. Foto: Claus Bonnerup.

Hos arrangøren glæder direktøren for Ironman Danmark, Thomas Veje Olsen, sig over kasakherens deltagelse.

- Det er klart, at det giver lidt ekstra til racet og de øvrige mere end 3000 deltagere fra 55 forskellige nationer, at en tidligere olympisk mester stiller til start.

- Vi tager det også som en anerkendelse af den status som KMD Ironman Copenhagen har internationalt, at det er netop her Aleksandr Vinokurov debuterer på den ikoniske Ironman distance, siger direktøren.

Den københavnske triatlonbegivenhed er i gang og kulminerer med KMD Ironman på søndag.

Se også: Fantastisk billede: VM-profilen holder sig lækker som 69-årig

Se også: Husker du 'verdens værste benbrud'? Nu er han tilbage

Se også: Chok: Speedway-stjerne fundet død

Sport og Spil Ros til Blume: Hun tør gøre tingene på sin egen måde

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen