To-årig sætter vild rekord med bue og pil

Den to-årige er nu Indiens bedste bueskytte

En uge før hendes treårs fødselsdag har to-årige Dolly Shivani Cherukuri fra Vijaywada i det sydøstlige Indien sat en bemærkelsesværdig rekord.

Ikke nok med at hun hører til blandt landets (og verdens) absolut yngste bueskytter, så kan hun nu også kalde sig for indisk mester i bueskydning på henholdsvis fem og syv meters afstand. På de to distancer lykkedes det pigen at skrabe hele 388 point sammen, hvilket er bedre end nogen anden inder før hende har præsteret, skriver BBC.

Rekorden blev sat foran topfolk fra det indiske bueskytteforbund og flere repræsentanter fra India Book of Records, som hendes rekord nu er blevet optaget i.

- Vi er alle sammen stolte af hende og meget imponerede, udtaler bueskytteforbundets talsmand Gunjal Abrold til BBC.

Se Dolly Shivani vise sine evner i klippet over artiklen.

Dolly Shivani har det dog ikke helt fra fremmede. Hendes afdøde bror, Cherukuri Lenin, var nemlig en af landets bedste bueskytter, og Dolly blev mere eller mindre født med bue og pil i hånden.

- Da vi fandt ud af, at der var en baby på vej, besluttede vi os til forme hende som bueskytte, fortæller hendes far Cherukuri Satyanarayana, som har et bueskytte-akademi i byen, til nyhedsbureauet AFP.

- Træniningen startede faktisk allerede mens hun stadig lå i maven, tilføjer han.

Dolly Shivani og familie hviler dog ikke på laurbærrene. De arbejder nemlig allerede mod næste mål, som er at få hende optaget Guinness Rekordbog.

For to måneder siden punkterede danske Lars Andersen en lang række hollywood-myter om bueskydning. Se eller gense hans video, som gik verden rundt, her:

14 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere