Toptræner chokerer hel arena: - 'Hvad har han gang i?'

LA Clippers' træner Doc Rivers tog usædvanlige metoder i brug for at hylde legenden Dirk Nowitzki

Doc Rivers ville ikke forpasse chancen for at hylde Nowitzki. Foto: Ritzau Scanpix
Doc Rivers ville ikke forpasse chancen for at hylde Nowitzki. Foto: Ritzau Scanpix

I 21 sæsoner har Dirk Nowitzki været en stor profil i den amerikanske basketliga NBA.

Tyskeren har i samtlige sæsoner i ligaen tørnet ud for Dallas Mavericks, men mange regner med, at denne sæson bliver hans sidste.

Og selvom den 40-årige tysker har oplevet meget på basketbanen, var han ikke helt forberedt på det, der skete natten til tirsdag, da Dallas Mavericks gæstede LA Clippers.

I slutningen af kampen cruisede Clippers mod sejren med en føring på 121-112. Alle i arenaen var klar til at pakke sammen og tage hjem, mens man ventede på, at uret ville løbe ud.

Men så tog LA Clippers-træner Doc Rivers affære.

Han brugte sin sidste timeout, greb mikrofonen og begyndte at råbe efter Nowitzki. Snart stod hele arenaen op i store klapsalver til ære for den tyske kæmpe.

(Artiklen fortsætter under billedet...)

Rivers har stor respekt for den store tysker. Foto: Ritzau Scanpix
Rivers har stor respekt for den store tysker. Foto: Ritzau Scanpix
 

 - Dirk, Dirk, Dirk! Let's go! Let's go! Dirk Nowitzki. En af de bedste nogensinde, lød det fra Rivers, der kunne se både fans og spillere på banen ryge med på hyldesten.

Selv blev Nowitzki taget på sengen.

- Det var fedt. Jeg sætter stor pris på det. Først tænkte jeg: 'Hvad laver Doc? Hvorfor tager han en timeout? Hvad laver han med 9,4 sekunder igen? Hvad har han gang i? Så tog han mikrofonen. Jeg forstod ikke så meget af, hvad der skete, men det var et ydmygt øjeblik. Meget følelsesladet, siger Dirk Nowitzki ifølge ESPN.

Doc Rivers havde før ladet chancen forpasse for at hylde en legende, men ikke denne gang.

- Det var bare, fordi vi havde en føring, og jeg havde en timeout tilbage. Helt ærligt, så var det ikke noget, jeg havde planlagt. Jeg følte bare, han fortjente det.

- Jeg tror, vi ikke gav Dwayne Wade (Miami Heat, red.) samme omgang. Dengang var det en tæt kamp, og jeg tror, de vandt. Wade spillede, som om han skulle spille fem år mere. Jeg ville ikke lade det ske igen. Jeg gjorde det bare, siger han.

Clippers endte med at vinde kampen over Dallas. Foto: Ritzau Scanpix
Clippers endte med at vinde kampen over Dallas. Foto: Ritzau Scanpix

Aldrig set før
Rivers får stor ros af sin trænerkollega.

- Det er en af de største øjeblikke, jeg har været vidne til. Jeg ved, der kommer lignende øjeblikke, men det her var originalen. Jeg har aldrig set noget lignende, siger Dallas Mavericks' træner Rick Carlisle

Nowitzki er blevet hyldet hele sæsonen, hvorend Dallas har spillet, men det kan vise sig at være forgæves. For han er ikke helt sikker på, han stopper endnu, selvom meget tyder på det.

- De (fansene, red.) træffer beslutningen for mig, lader det til, griner han.

- Vi må se, hvad sæsonen bringer, men det har været fantastisk. Modtagelsen af fansene har været fantastisk.

Dallas Mavericks ser ud til at have udspillet deres chance for at komme i playoffs, mens Clippers ligner et varmere og varmere bud på en kandidat til slutspillet.

Se også: LeBron James når ny vild milepæl som den første

Se også: Løsreven Nike-sål forårsager knæskade

Se også: Basketballstjerne hylder Kaepernick efter NFL-forlig

10 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere