Tragedie i Australien: Nu er succesfuld galophest død

En tragedie har fundet sted ved hestevæddeløbet Melbourne Cup. Den irske hest The Cliffsofmoher måtte aflives efter et brud på skulderen efter et fald

The Cliffsofmoher (til venstre) er blevet aflivet efter et fald ved Melbourne Cup. Foto: AP
The Cliffsofmoher (til venstre) er blevet aflivet efter et fald ved Melbourne Cup. Foto: AP

En frygtelig episode tog alle overskrifter ved hestevæddeløbet Melbourne Cup. Natten til tirsdag var den fem-årige hingst The Cliffsofmoher så uheldig, at den faldt i starten af løbet. Hesten fik et brud på skulderen og måtte senere hen aflives.

Det skriver norsk TV2.

The Cliffsofmoher er den sjette hest, som bliver aflivet i forbindelse med Melbourne Cup siden 2013. Hestene Verema, Admire Rakti, Red Cadeaux og Regal Moncarh har også måtte lade livet i forbindelse med løbet.

Kommentator Richard Freedman kunne allerede inden løbet mærke, at der var noget galt med hesten.

- Den svedte virkelig meget, sagde han.

Jane Speechly, der er talskvinde for dyreorganisationen RSPCA, har efterfølgende udtalt sig om den frygtelig episode, og hun har længe været bekymret for konkurrencehestenes vilkår.

- Vore tanker går til alle dyreelskere, der er berørt af dette.

- RSPCA Australia har i lang tid udtrykt bekymring for væddeløbshestes velfærd, inklusiv inhumane metoder som piskeslag og tungebånd. Dagens tragedie minder os om, hvilken risiko hestene bliver udsat for, siger hun.

Jamie Stier fra Victoria Racing Club siger, at hesten fik tilsyn af lægestaben, men at skadens omfang ikke gjorde det muligt at redde hesten.

The Cliffsofmoher nåede at indløbe over 1 million pund (8 millioner danske kroner, red.).

Se også: Lagt i koma efter brutal knockout: Nu er han død

Confidence ved målpassage foran Cheri De Vie, der i yderbanen når andenpladsen. Foto: Hesselborg Foto Trav - 21. okt. 2018 - kl. 18:48 Se toppræstation: Årets danske travløb

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere