TV: Er de verdens mest irriterende fans?

- De er meget kreative, fortæller danske Jonathan Gilling, som til daglig spiller foran de skøre basketball-fans

Se med her og døm selv (Video: AZ State Athletics)

De kalder sig '942 Crew', og de er muligvis verdens mest irriterende fans.

Arizona State University har gjort det til et mareridt at besøge Wells Fargo Arena, for de har opfundet et såkaldt 'Curtain of Distraction'.

Kort fortalt så trækker de et gardin til side, når modstanderen skal skyde straffekast, men hvad, der gemmer sig bag gardinet, er altid i den underlige afdeling.

Se deres skøre fan-ide i playeren øverst på siden

Tiltaget har fået national bevågenhed, og den store medie-mastodont ESPN har sågar berettet om det berømte gardin.

Danske Jonathan Gilling har de tossede fans i ryggen, og han er ganske begejstret for deres arbejde.

- Det startede med, at vores student section startede et 'Crew', som skulle prøve at få flere elever til kampene. Og så har de bare prøvet en masse ting, så de også kunne have en indflydelse på hjemmebanen, siger han og fortæller af modstandernes procenter er dalet efter gardinets opfindelse.

- Jeg synes, at det er en sjov ide, og de er meget kreative med sjove kostumer.

Den danske basketball-spiller er med på holdet for fjerde sæson i streg, og det er ikke et hvilket som helst college. Topscoreren i NBA James Harden har således slået sine folder hos 'The Sun Devils'.

Her kan du se mere til den specielle fangruppe (Video: AZ State Athletics)

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere