Tv-station ansætter kendt forbryder

TV 2 Norge har ansat David Toska, der i 2004 begik et af landets største forbrydelser, da han og otte andre stjal mere end 50 millioner norske kroner

David Toska skal være ny skak-ekspert på TV 2 Norge. Foto: Alf Ove Hansen/Ritzau Scanpix
David Toska skal være ny skak-ekspert på TV 2 Norge. Foto: Alf Ove Hansen/Ritzau Scanpix

56 millioner og en dræbt politimand kostede David Toska 20 års ubetinget fængsel, efter han blev udpeget som hovedmanden bag det famøse NOKAS-røveri, der fandt sted i 2004.

Her lykkedes det angiveligt 13 gerningsmænd at bryde ind i den norske kontantservice i Stavanger.

Gerningsmændene slap væk med 56 millioner kroner i norsk og udenlandsk valuta, der stadig ikke er blevet fundet siden.

Der blev affyret mere end 100 skud med automatvåben, og den operative leder hos politiet blev dræbt under røveriet.

Efter 13 år bag tremmer blev Toska i 2018 løsladt, og har levet et liv langt fra offentligheden siden.

Det er dog slut nu.

Toska skal nemlig fremover være skak-ekspert på TV 2 Norge, når den norske skak-stjerne Magnus Carlsen skal forsøge at vinde den prestigefyldte skakturnering Tata Steel.

- Jeg er glad for, at det er skak. At det er noget nyt. Noget, der ikke har noget at gøre med det, jeg var kendt for før, udtaler han.

Politibetjenten Arne Sigve Klungland mistede livet, da deres bil blev beskudt under jagten på Toska og resten af forbryderne. Foto: Jan Tore Glenjen
Politibetjenten Arne Sigve Klungland mistede livet, da deres bil blev beskudt under jagten på Toska og resten af forbryderne. Foto: Jan Tore Glenjen
 

Hvorfor skal David Toska så være skak-ekspert?

Før han blev kriminel var Toska yderst talentfuld, og da han sad i fængsel genopstod interessen for brætspillet, hvor han spillede mod de andre indsatte.

Toska har derfor stor kendskab til spillet og får en rolle som skak-ekspert.

Tv-stationen har været ude og forsvare den kontroversielle ansættelse ved at få grønt lys fra familien til  politimanden, der blev skuddræbt under røveriet.

- De samlede tilbagemeldinger fra de vi har snakket med med, synes det er et positivt tiltag. Vi har være ekstra opmærksomme på familien Klungland (Den afdøde politimands familie, red.) og deres holdning har betydet rigtig meget, udtaler TV 2 Norges sportsredaktør Vegard Jansen Hagen

Det er dog uvist, hvordan den brede befolkning samt de ansatte på TV 2 Norge reagerer.

 

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Papes ambition at være både dyr og dårlig?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+