Tvinges til at tabe: Helt land udelukket

Iran er blevet udelukket fra internationale judostævner, fordi landets judoforbund ikke accepterer Israel - det har betydet, at udøvere har været tvunget til at tabe med vilje

Iranske kæmpere er instrueret i at tabe for at undgå at møde israelere - nu er Iran udelukket som nation. Foto: Kim Kyung Hoon/Ritzau Scanpix
Iranske kæmpere er instrueret i at tabe for at undgå at møde israelere - nu er Iran udelukket som nation. Foto: Kim Kyung Hoon/Ritzau Scanpix

Se også: Instruerede i at tabe: Nu er de suspenderet

Det Internationale Judoforbund (IJF) udelukker Iran fra alle internationale stævner, fordi iranerne nægter at dyste mod israelske judokæmpere.

Iranerne blev i september midlertidigt spærret, mens IJF undersøgte forlydender om, at Iran havde tvunget en af sine udøvere til at tabe en kamp ved VM med vilje for at undgå at møde en israelsk modstander i næste runde.

- I henhold til hændelserne ved VM i Tokyo 2019 er den endelige udelukkelse af Irans Judoforbund hermed slået fast, oplyser IJF i en erklæring.

Saed Mollaei fra Iran vandt VM-bronze i 2017 - nu er alle iranere udelukket, fordi de ikke anerkender Israel. Foto: Tibor Illyes/Ritzau Scanpix
Saed Mollaei fra Iran vandt VM-bronze i 2017 - nu er alle iranere udelukket, fordi de ikke anerkender Israel. Foto: Tibor Illyes/Ritzau Scanpix

Jack Castelijns er født døv, men alligevel spiller han 2.division for Vanløse. Foto: Jonas Olufson Sport og Spil Uhørt succes: VM-topscorer er døv

Sagen kredser om den iranske judokæmper Saeid Mollaei, der ifølge nyhedsbureauet AFP har afsløret, at han blev beordret til at lade sig tabe i VM-semifinalen i klassen op til 81 kilo.

Ordren skulle ifølge Mollaei være kommet fra Irans Judoforbund og landets olympiske komité. Judoforbundet afviser dog at have udstukket en sådan ordre.

Udelukkelsen står ved magt, indtil "Irans Judoforbund udsteder stærke garantier for, at man vil respektere IJF-reglerne og acceptere, at forbundets atleter kæmper mod israelere".

Se også: Koster millioner: Lort ødelægger Superliga-stadion

Se også: TV-værter forbereder VM: Smider tøjet i Playboy

Se også: Mesteren lokker Lewis Hamilton til skifte

136 kommentarer
Vis kommentarer