Twitter-brøler koster milliarder

NBA forventer, at det koster kassen, at et tweet med støtte til Hongkong gjorde Kina sur

Adam Silver anslår, at det koster NBA flere milliarder kroner, at Houston Rockets' direktør støttede Hong Kong i et tweet. Foto: Quinn Harris/Ritzau Scanpix
Adam Silver anslår, at det koster NBA flere milliarder kroner, at Houston Rockets' direktør støttede Hong Kong i et tweet. Foto: Quinn Harris/Ritzau Scanpix

NBA-kommissær Adam Silver anslår nu, at striden med Kina kommer til at koste den amerikanske basketball-liga 'flere hundrede millioner dollar' i tabte indtægter.

Striden opstod tilbage i oktober, da den administrerende direktør i klubben Houston Rockets på Twitter gav sin støtte til demonstranterne i Hongkong, som kæmper for mere demokrati og uafhængighed fra Kina.

Selv om direktør Daryl Morey slettede sit tweet igen, eskalerede sagen og endte med, at både kinesiske sponsorer og statsligt tv vendte sig mod NBA.

- Omfanget af tabet vil være flere hundrede millioner dollar. Formentlig mindre end 400 millioner dollar, måske endda mindre end det. Men stadig betragteligt, siger Adam Silver på et pressemøde ifølge AFP.

400 millioner dollar svarer til 2,75 milliarder kroner.

- Jeg har dog ikke nogen fornemmelse af, at der er gjort permanent skade på vores forretninger i Kina, siger Silver, der også slår fast, at NBA stadig er en sund forretning.

Artiklen fortsætter under billedet..

Daryl Moreys tweet startede balladen. Foto: USA TODAY USPW/Ritzau Scanpix
Daryl Moreys tweet startede balladen. Foto: USA TODAY USPW/Ritzau Scanpix
 

Ifølge The New York Times har NBA indtægter på omkring 65 milliarder kroner om året.

Som følge af Twitter-balladen holdt kinesisk stats-tv op med at sende NBA til det basketball-hungrende folk. Men Silver har håb om, at transmissionerne snart bliver genoptaget.

Streamingtjenesten Tencent har genoptaget dækningen, der ifølge nyhedsbureauet NTB i den forrige sæson havde 490 millioner seere på tværs af sine platforme.

Du kan læse mere om sagen nedenfor:

Se også: NBA afviser at undskylde for kinesisk fornærmelse

Daryl Morey trækker i land, efter han postede kontroversielle tweets. Foto: Ritzau Scanpix Anden sport - 7. okt. 2019 - kl. 06:51 Fornærmet over tweet: Kina boykotter storhold

Penge var der nok af for Kobe. Foto: Andrew D. Bernstein/Getty Images Sport og Spil Så ekstremt rig var Kobe Bryant

36 kommentarer
Vis kommentarer