Ustyrlig NBA-stjerne går point-amok

Klay Thompson var blot på banen i 29 minutter for Golden State Warriors og satte NBA-rekord med 60 point

TV: NBA: Golden State Warriors' Klay Thompson scorer 60 point. (Video: AP/SNTV)

Basketballstjernen Klay Thompson skrev tirsdag morgen dansk tid historie i NBA, da amerikaneren scorede 60 point på mindre end en halv time for Golden State Warriors.

Thompson førte i den grad an i holdets storsejr på 142-106 hjemme over Indiana Pacers.

Bedriften er ekstra imponerende, da den 26-årige Golden State-spiller blot var på banen i 29 minutter og tre sekunder.

Det er aldrig tidligere sket, at en NBA-spiller har lavet 60 point på mindre end en halv time.

Klay Thompsons egen hidtidige pointrekord i NBA faldt mod Sacramento Kings i januar 2015. Dengang lavede han 52 point - men det var i en hel kamp.

Rekorden for flest point i en enkelt kamp i NBA blev sat i 1962 af Wilt Chamberlain, da han lavede 100 point for Philadelphia Warriors.

I nyere tid har Kobe Bryant lavet 81 point i 2006 i en kamp for Los Angeles Lakers.

Golden State Warriors har vundet 18 af sæsonens 21 NBA-kampe og topper den vestlige konference.

LeBron James stod for 34 point i Clevelands sejr over Toronto Raptors. Foto: AP Anden sport LeBron James skyder mestrene ud af NBA-krise i topbrag

NBA-stjernen KEvin Love (hvid trøje til venstre) satte en helt utrolig rekord natten til torsdag dansk tid i verdens bedste basketball-liga. Foto: AP/Chris Szagola. Anden sport Amerikansk sportsstjerne sætter vanvittig scoringsrekord

Lebron James på vej op til et dunk. Foto: AP Sport Se de VILDE beløb: Så meget tjener basket-stjernerne

3 kommentarer
Vis kommentarer