Annonce:
Annonce:

Utroskab koster hele sæsonen

Ime Udoka førte i sidste sæson Boston Celtics til NBA-finalerne, men hele den kommende sæson er han ude

Ime Udoka havde stor succes i sin første sæson som cheftræner for Boston Celtics, men nu har hans adfærd ført til suspendering for hele den kommende sæson. Foto: Elsa/Ritzau Scanpix
Ime Udoka havde stor succes i sin første sæson som cheftræner for Boston Celtics, men nu har hans adfærd ført til suspendering for hele den kommende sæson. Foto: Elsa/Ritzau Scanpix
Annonce:

Med under en måned til starten af NBA-sæsonen har sidste sæsons finalister fra Boston Celtics valgt at suspendere holdets cheftræner, Ime Udoka, for hele den kommende sæson.

Den amerikanske træner med de nigerianske aner har forbrudt sig mod interne regler i klubben, meddeler Boston Celtics natten til fredag dansk tid.

- Holdet har suspenderet cheftræner Ime Udoka for i 2022/23-sæsonen for at have overtrådt regler på holdet, skriver Boston-klubben på sin hjemmeside.

- En beslutning om hans fremtid hos Celtics efter denne sæson vil blive truffet senere. Suspenderingen gælder med øjeblikkelig virkning.

Ifølge ESPN og The Athletic skyldes suspenderingen, at 45-årige Udoka har haft et forhold til en kvindelig ansat i klubben, hvilket strider mod klubbens adfærdskodeks. Læs mere om den sag her.

Annonce:

Disse oplysninger er ikke bekræftet, men ESPN har fået følgende kommentar fra Udoka.

- Jeg vil gerne undskylde over for vores spillere, fansene, hele Celtics-organisationen og min familie for at svigte dem, lyder det fra træneren.

- Jeg er ked af at sætte holdet i denne svære situation, og jeg accepterer klubbens beslutning. Af respekt for alle involverede har jeg ikke yderligere kommentarer.

Udoka har kun stået i spidsen for holdet i en enkelt sæson. Den var succesfuld, da holdet nåede NBA-finalerne. Her tabte man 2-4 i finaleserien til Golden State Warriors.

Der er endnu ikke udnævnt en erstatning for Udoka. Hans assistent fra sidste sæson, Will Hardy, stoppede i juni for at blive cheftræner for Utah Jazz.

Udokas nuværende assistent, Joe Mazzulla, er ifølge flere medier favorit til at overtage jobbet midlertidigt.

Som spiller nåede Ime Udoka syv sæsoner i NBA, de fleste af dem for San Antonio Spurs.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

På Ekstra Bladet skyder vi på alle
Annonce:

Mest læste lige nu

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: