Verdens bedste: - Føler mig alene

Verdens bedste kvindelige sejler er dansker og vil ikke stoppe karrieren - men hun har ingen at spejle sig i

Anne-Marie Rindom er som eneste dansker nogensinde kåret til verdens bedste sejler på tværs af alle klasser. Foto: BENOIT TESSIER/Ritzau Scanpix
Anne-Marie Rindom er som eneste dansker nogensinde kåret til verdens bedste sejler på tværs af alle klasser. Foto: BENOIT TESSIER/Ritzau Scanpix

Landin forklarer: - Herefter trækker jeg mig tilbage

Som den første dansker nogensinde blev hun efter VM-guldet i 2019 kåret til verdens bedste sejler på tværs af alle bådtyper.

Nu er Laser Radial-sejleren Anne Marie Rindom blevet 29 år og klar til sit tredje OL, og næste år har hun også fuldført idrætsstudiet på universitetet.

Spørgsmålet er, om det så er slut som aktiv sportskvinde efter sommerens Olympiske Lege, hvor hun skal forsøge at forbedre OL-bronzen fra Rio.

- For at være helt ærlig lige nu så kan jeg slet ikke se mig selv stoppe om fem måneder og har sindssygt meget lyst til at fortsætte, siger Rindom i podcasten Atleter uden filter.

- Men på den anden side føler jeg mig også lidt alene, fordi der er ikke nogen, jeg kan spejle mig i. Ikke inden for sejlsport i hver fald, som har fortsat sin karriere også efter at have klaret en uddannelse. Jeg håber, at jeg kan være til inspiration for dem, der kommer op, siger Rindom.

Anne-Marie Rindom var hos dronningen efter OL-bronze i 2016. Fotos: Jens Dresling

Verdens bedste overhaler Wozniacki

TV-fodbold uden VAR? Alle 2. divisionskampe kan ses live i Ekstra Bladet+

Anne-Marie Rindom vandt udover VM-guld i 2019 også VM-guld i 2015, mens det blev til bronze ved VM både i 2016 og 2018.

På det danske landshold forsøger hun at lære fra sig til to unge sejlere, der træner frem mod OL 2024. De studerer begge medicin ved siden af.

Det var det internationale sejlsportsforbund, World Sailing, der i 2019 kårede Rindom til verdens bedste sejler.

Prisen er uddelt siden 1994, men selv ikke Jesper Banks OL-guld i 2000 eller 49'erens OL-guld i 2008 gav dem titlen som årets sejler i verden.

Paul Elvstrøm havde formentlig vundet prisen, hvis den var opfundet, da han vandt adskillige OL- og VM-guld mellem 1957 og 1981. Til gengæld er Elvstrøm nu et af blot 13 navne i sejlsportens Hall of Fame.

OL-helt: Holmstrøm skylder mig en million

90'ernes stjerner: Her er OL-heltene i dag

I 2012 var Anne-Marie Rindom selv en af de unge. Foto: Carsten Ingemann/Das Büro
I 2012 var Anne-Marie Rindom selv en af de unge. Foto: Carsten Ingemann/Das Büro

Banker corona: Dansk triumf i Dubai

Astrid med coronaambulance i Polen: - Surrealistisk