VM-smæk til danske kvinder i Silkeborg

Danmarks curlingkvinder tabte mandag til Schweiz og Kina og står uden sejr efter de første fem kampe

Madeleine Dupont råber, men lige lidt hjælper det ved VM i Silkeborg. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Madeleine Dupont råber, men lige lidt hjælper det ved VM i Silkeborg. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

De danske curlingkvinder er fortsat ikke på tavlen i form af sejr ved VM i curling, der spilles i Silkeborg.

Mandag eftermiddag måtte skipper Madeleine Dupont og resten af det danske hold se sig slået for fjerde gang i lige så mange kampe i turneringen.

Og mandag aften blev det til femte nederlag på stribe, da Kina slog det danske hjemmehold.

Først var Schweiz for stor en mundfuld, og det danske nederlag lød på 3-9.

Det var stillingen efter syv af de ti ender, hvorefter danskerne valgte at opgive at vende billedet.

Danmark fik ellers en god start og vandt de to første ender, begge med 1-0. Men Schweiz kom tilbage med en suveræn tredje ende, som kastede fire point af sig.

Efter sjette ende var stillingen 5-3, og derefter lykkedes det igen schweizerne at vinde en ende med 4-0.

Mandag aften fik danskerne en ny chance, men mod Kina, der havde vundet sine første fire kampe i turneringen, var der ikke meget at gøre.

Kina kom på 2-0 efter anden ende, og selv om danskerne fik reduceret til 1-2 i tredje ende, slap kineserne aldrig kontrollen.

Tre velplacerede sten skaffede nemlig Kina en føring på 5-1, og kort efter blev det også 6-1 til kineserne ved udgangen af femte ende.

Dupont og co. fik håbet tilbage ved at vinde sjette sende 2-0. Men efter ni ender var Kina foran 8-4, og kampens sidste ende blev ikke spillet.

Mikkeline Kierkgaard kommenterer i februar vinter-OL for Discovery, men ellers har den tidligere skøjteprinsesse foretaget et skifte langt væk fra isen og rampelyset. Foto: Jonas Olufson Sport og Spil Husker du Danmarks skøjteprinsesse? Her er Mikkeline i dag

Mikkeline Kierkgaard kommenterer i februar vinter-OL for Discovery, men ellers har den tidligere skøjteprinsesse foretaget et skifte langt væk fra isen og rampelyset. Foto: Jonas Olufson Sport og Spil Husker du Danmarks skøjteprinsesse? Her er Mikkeline i dag Håndbold - 18. mar. 2019 - kl. 16:31 Mikkel Hansen kåret til verdens bedste

Vægtløftning er en af de sportsgrene, hvor man kan begynde i en moden alder. Foto: Shutterstock Sport og Spil Aldrig for sent: Disse sportsgrene kan du stadig nå at blive god til

0 kommentarer
Vis kommentarer