Wrestling-legende angrebet af tilskuer

Overfaldet skete under wrestlerens takketale efter optagelse i hall of fame

En tilskuer filmede den dramatiske optagelse i WWEs Hall of Fame - se den her. Video:AP

Man kunne nemt tro at det var en planlagt del af forestillingen, da den professionelle wrestler Bret 'The Hitman' Hart blev angrebet af en arrig fan under en takketale lørdag.

Den berømte wrestler var på scenen i New York for at blive optaget i forbundet WWEs Hall of Fame for sine optrædener i tag teamet 'The Hart Foundation', som han grundlagde i 1985 sammen med sin nu afdøde svoger, Jim 'The Anvil' Neidhart, skriver CNN.

Under takketalen stormede 26-årige Zachary Madsen op på scenen og kropstacklede Hart, men det slap han ikke godt fra.

I løbet af få sekunder kom wrestlingstjerner som blandt  Xavier Woods, Tyson Kidd, Drake Maverick og Curtis Axel til undsætning og tilbageholdt Madsen, der efterfølgende blev tilbageholdt af sikkerhedsfolk og sidenhen overdraget til politiet.

En sikkerhedsvagt skulle ifølge CNN være kommet lettere til skade under tilbageholdelsen, mens Zachary Madsens tilstand ikke er oplyst.

Madsen er nu sigtet for to tilfælde af vold, ulovlig indtrængen og endnu et ikke nærmere defineret forhold, oplyser New York Police Department.

Hans motivation bag overfaldet på 61-årige Bret Hart er ukendt.

47 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere