Mike Jensen: Godt nyt på vej

Den tidligere Brøndby-spiller har sagt nej til israelsk tilbud, men forventer at have en ny klub inden længe - og det bliver næppe Brøndby

Mike Jensen er tæt på en ny klub.

Den 24-årige midtbanespiller siger til Ekstra Bladet, at han håber at kunne komme med en god nyhed inden for nogle dage.

- Jeg er meget fortrøstningsfuld og tror, at der sker noget inden længe, siger Mike Jensen, hvis kontrakt med Brøndby udløb ved årsskiftet.

Selv om klubben gerne ville beholde ham, og Mike Jensen også gerne ville blive, så kunne de to parter ikke blive enige om vilkårene for en forlængelse. Derfor er Mike Jensen nu på klubjagt, men jagten er heldigvis snart ovre.

Læs også:

Se også: OB afviser Mike Jensen

- Selvfølgelig har det været en stressende tid for mig. De andre har efterhånden været i gang med opstarten i lang tid nu, men havde det været helt dødt med tilbud, så havde det været endnu mere stressende. Det har det trods alt ikke været.

- Der har været nogle ting, men det helt perfekt har manglet, siger Mike Jensen.

Tilbud fra Israel
Midtbanespilleren fik bl.a. i starten af transfervinduet et tilbud fra en stor israelsk klub, men valgte at takke nej.

- Rent økonomisk var det egentlig et fint tilbud. Og det var også en klub, der spiller med i europæisk fodbold. Men Gazastriben var ikke lige stedet, som jeg ville tage min lille datter med til, så jeg valgte at være lidt kræsen og sige nej.

Da Mike Jensen står uden kontrakt, kan han frit skrive under med hvilken som helst klub. Brøndby-direktør Tommy Håkansson åbnede mandag op for, at den populære spiller kunne vende retur til Vestegnen, men intet peger ifølge Ekstra Bladets oplysninger på, at Mike Jensen laver et lyn-comeback i Brøndby.

Mike Jensen har på det seneste holdt formen ved lige på Vestegnen, men ikke i Brøndby. Han har i stedet trænet med i 2. divisionsklubben Hvidovre, hvor hans tidligere holdkammerat Per Nielsen er træner.

Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen