Islands landstræner uden ord efter vild præstation

Island blev reduceret til 10 mand, da de kæmpede sig frem til en nulløsning mod Kroatien i Reykjavik

Lars Lagerbäck har fortsat fine muligheder for at føre Island til VM-slutrunden. Tidligere har han stået i spidsen for Nigeria og Sverige. (Arkivfoto: AP)
Lars Lagerbäck har fortsat fine muligheder for at føre Island til VM-slutrunden. Tidligere har han stået i spidsen for Nigeria og Sverige. (Arkivfoto: AP)

I playoff-kampen mod Kroatien om at kvalificere sig til fodbold-VM måtte Islands værter spille næsten hele anden halvleg med 10 mand, da Olafur Ingi Skulason blev udvist.

Men det var ikke kun det tvivlsomme røde kort, der efterfølgende var skyld i dommerkritikken fra Islands svenske landstræner, Lars Lagerbäck.

Se også: 10 islændinge holdt liv i VM-drømmen

- Nogen havde set gengivelsen på tv, og de sagde, at det var meget, meget tvivlsomt. Men det var ikke bare udvisningen, der var mange situationer, hvor dommeren ikke vidste, om han skulle fløjte eller lade spillet fortsætte.

- Spillerne gjorde et fantastisk arbejde, men dommeren havde ikke sin bedste dag på jobbet, siger Lars Lagerbäck til tv-kanalen RUV ifølge NTB.

Se også: TV: Franske stjerner tæt på at misse VM

Olafur Ingi Skulason, der tidligere har spillet for Sønderjyske, blev vist ud i en situation, hvor han som sidste mand rev kroaten Ivan Perisic ned på kanten af feltet.

På trods af det mandskabsmæssige undertal på banen fik Island reddet 0-0 hjem mod favoritterne, og det glæder landstræneren.

Se også: Ronaldo: Intet er afgjort

- At forsvare sig i 45 minutter med en mand mindre på banen - jeg kan ikke beskrive med ord, hvad det er, de spillere har gjort, siger Lars Lagerbäck.

Formår Island at gå videre efter returopgøret i Zagreb tirsdag, bliver de den mindste nation nogensinde, der deltager ved et VM i fodbold.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere