William Kvist kan blive Sorteper

Niki Zimling og Nicolai Stokholm gjorde det så godt mod Tjekkiet, at de måske får genvalg

(Foto: Lars Poulsen)
(Foto: Lars Poulsen)

I mere end to år har han været fast mand på holdkortet.

En af de sikre, der altid var plads til.

William Kvist har været rigstræner Olsens logiske valg som det defensive omdrejningspunkt på den centrale midtbane.

Fredag afsonede han karantæne mod Tjekkiet, og i hans fravær løste veteranen Nicolai Stokholm opgaven suverænt.

Spørgsmålet er nu, om landstræneren hiver Kvist tilbage eller giver genvalg til Nicolai Stokholm og Niki Zimling tirsdag i Parken.

Læs mere:

Se også: Grotesk snekamp udløser klage

For de to supplerede hinanden fremragende fredag aften. Stokholm som balancespilleren og Zimling som den hårdtarbejdende terrier, der løb fra felt til felt.

Svaret svæver stadig i den bidende forårsvind. Men landstræner Morten Olsen erkender, at han har fået et positivt problem forud for opgøret mod Bulgarien i Parken.

- Det bliver sværere at vælge, hvem jeg skal tage med, fastslår han.

Se også:

Se også: Ebbe Sand: Cornelius stresser ethvert forsvar

36-årige Nicolai Stokholm kom ind i varmen efter EMslutrunden sidste sommer.

Og den rolige, velafbalancerede midtbanekriger viste i oktober mod Italien og igen mod Tjekkiet, at alder ingen betydning har, hvis kvaliteterne og formen er til stede.

- Jeg håber selvfølgelig, jeg har givet Morten et positivt problem, smiler Nicolai Stokholm, der dog erkender, at Kvist er en hård konkurrent, fordi han har været stamspillere i flere år.

Læs også:

Se også: Landsholdets opfordring: Tro på os og støt os!

- William, føler du, at Zimling og Stokholm er favoritter til startopstillingen tirsdag? - Det må du spørge Morten om. Men det skal ikke være et problem. Der er kommet en mere at vælge imellem, og det tror jeg, at Morten er glad for. Det var dejligt at se, at det kunne lykkes uden mig, forklarer han.

- Det er jo en succes, og så er det godt med øget konkurrence. Men tro mig, jeg glæder mig bare over det. Konkurrence er godt for os alle sammen, og både Zimling, Stokholm og jeg kender det.

- Det er godt for landsholdet, at vi har medvind, så jeg glæder mig over, at vi vandt, understreger han

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere