Da Lennart Högstedt tog sin lille søn Thomas med til tennisturneringen i Båstad, såede han et lille frø inde i knægten, der med åben mund slugte den nye verden med alle dens internationale stjerner forsamlet i den svenske skærgårdsidyl. Han ville være tennisspiller, ville han. Leve af det og rejse rundt i hele verden. Det var nu ikke en drøm, som hans gymnastiklærer hjemme i Mariestad på nogen måde kunne se gå i opfyldelse. For Thomas var tung, langsom og ikke særlig modig i timerne. Men han havde en egenskab, der alligevel drev værket fremad: En stålsat vilje. Hans mor hjalp ham med at styrketræne i kælderen, og hans far bistod ham under træningen i den lille halv med trægulv, som var byens tennisarena i de otte måneder af året, hvor der ikke kunne spilles udendørs. Med to yngre brødre, Johan og Hans, der ligeledes tog en ketsjer i hånden, blev konkurrence-genet fodret dagligt. Thomas ville først være bedst i familien. Siden kunne Västergötland, Sverige og resten af kloden følge. ’Jeg er meget taknemmelig for den støtte, mine forældre gav mig. Også da de senere overlod mig til nogle dygtige trænere. For mange forældre har blandet sig for længe i deres børns tennis’, sagde han for et par år siden i et radioportræt. ’Min fars eneste krav til mig på en tennisbane var, at jeg skulle kæmpe, og at jeg skulle opføre mig ordentligt’. Det var en god opskrift for knægten, der tidligt måtte lide den tort at få laveste karakter i spilforståelse på en talentsamling. Andre var måske mere elegante, men den unge Högstedt havde hjertet og forstod at slå hårdt til den lille filtbold. Bjørn Borg var det store idol, men de luftlag ramte han aldrig. Selv om den aktive karriere kom til at vare mange år, kulminerede den vel med juniortitlen i US Open i 1981. Det var hverken pokal eller præmiecheck, der gjorde størst indtryk den dag. Næh, det var da Bjørn Borg i omklædningsrummet kom hen og gratulerede, før han selv gik ud til finale mod John McEnroe. Han vandt en enkelt ATP-turnering i Italien i 1983 og nåede samme år sin højeste rangering som verdens nummer 38. Stefan Edberg og Mats Wilander var blandt de største skalpe undervejs. ’Hogge’ var dog vellidt på turen. For sit gode humør og sin hjælpsomhed. Egenskaber, han tog med sig over i trænergerningen, som seniorkarrieren stort set gled lige over i. Han er kendt for at ville gå et ekstra skridt for sine spillere. Det er sjældent, at de vender tilbage til en tidligere træner, men det er sket for Högstedt. Tyske Tommy Haas gjorde det op til Wimbledon i 2009, og Familien Wozniacki er flere gange vendt tilbage til hans rådgivning og solidt oparbejdede knowhow. Som person har han haft en ydmyg tilgang til sporten, og han har aldrig søgt rampelyset. Alligevel er han kommet tæt på det i flere omgange. Haas boede i Hollywood med sin skuespillerkone, og her kom han mere end en gang til at spise med celebrities. ’Det var faktisk sjovt derovre. Et år var jeg den første til at ønske Justin Timberlake godt nytår. Der blev mine døtre misundelige’, har han fortalt Aftonbladet med adresse til Malin og Johanna, som han sammen med Annette har opdraget i den mangeårige familiebase i Vendelsö udenfor Stockholm. ’Folk tror, det er den rene svir at rejse fra New York til Tokyo og være sammen med en masse stjerner. Men du får ikke mange venskaber ude på turen, og efter 31 år derude bliver det et job. Så det bedste har altid været at komme hjem til familien’, har han fortalt. Han kom i til at tilbringe en del tid i Kina, da det nationale forbund bad ham hjælpe deres kvindelige topspillere. Det lykkedes med psykisk uberegnelige Li Na, som egentlig ville lægge op, men som Högstedt fik trukket op til Top 10. Og så kom pludselig den store kontrakt til den arbejdsomme svensker. Supernovaen Sharapova med fornavnet Maria og den højeste indtjening for en kvindelig atlet nogensinde, havde svært ved at komme tilbage på niveau efter sin skulderoperation og sidst i 2010 trådte Högstedt til. Men han trådte så sandelig også ind i en hel ny verden, hvor russerens agent ind i mellem stak ham et skema i hånden. ’Vi trænede jo ikke i fem timer dagen efter en heldagsfotografering’, fortæller han Aftonbladet om den travle reklamesøjle med den helt særlige status. Under deres samarbejde, der kulminerede med hendes triumf i French Open sidste år, blev Högstedts rolle ind i mellem redefineret. ’Der er en enorm interesse omkring hende. Som træner må jeg hele tiden passe på hende. Jeg føler mig mere som en livvagt’. Stjernen kom til at holde så meget af sin ydmyge tjener, at hun skrev personlige hilsener og købte julegaver til hans døtre. Den yngste fik sågar en balkjole til sin skoleafslutning. Thomas Högstedt sad dog aldrig med ved russerens spisebord. Og det kommer han heller ikke til med Caroline Wozniacki. Arbejde er nemlig arbejde. Det skal forvaltes med ydmyghed. Og grundighed. Og med viljen som motor. På den måde er han næsten siamesisk beslægtet med netop Caroline. Bliver deres samarbejde ikke en succes, så vil det næppe skyldes for få timer på træningsbanen.
