Bakken Bears på tavlen i Europa

Bakken Bears vandt hjemmekampen over Tsmoki Minsk fra Hviderusland i Fiba Europe Cup-gruppespil

Bakken Bears, der her fejrer den seneste DM-titel, slog onsdag Tsmoki Minsk. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Bakken Bears, der her fejrer den seneste DM-titel, slog onsdag Tsmoki Minsk. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Følg Sport

Efter to indledende nederlag kom Bakken Bears onsdag aften på tavlen med en sejr i Fiba Europe Cups gruppespil.

På hjemmebane blev hviderussiske Tsmoki Minsk slået med 101-93 efter føring på 56-50 halvvejs.

Minsk havde ellers vundet sine første kampe og er stadig i spidsen for gruppen med fem point for tre kampe. Bakken har nu fire point, da et nederlag kaster et point af sig.

Første periode tippede lidt frem og tilbage, og det var først i anden periode, at Bakken satte sig rigtigt på kampen. Undervejs førte hjemmeholdet med 13 point, men Minsk fik altså reduceret mod slutningen.

I tredje periode var Bakken dog klart bedst, og holdet var igen foran med 13 point inden kampens sidste fjerdedel.

Her var Minsk tæt på at hive et fornemt comeback ud af ærmet, da holdet reducerede til 93-97. Bakken fik dog det sidste ord med opgørets sidste fire point.

De to bedste går videre fra gruppen, hvor man efter onsdagens kampe er halvvejs.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Det er fuldstændig hat og briller