Endelig kommer vi i gang med Formel 1 sæsonen 2020, og det bliver uden tvivl mega spændende.Intet er, som det plejer, og når der køres for tomme tribuner på Red Bull Ring, så er det ikke nemt at spå om, hvordan de forskellige teams vil præstere i forhold til hinanden.
Jeg vil frygtelig gerne være optimistisk på Haas og Kevin Magnussens vegne, men jeg frygter, de får svært ved at bide skeer med den forreste del af midterfeltet, som jo er deres klare målsætning.