Belgien matcher Danmark: 8-0

Belgien smadrede Hviderusland, der blev sendt hjem med et nederlag på 0-8 i VM-kvalifikationen

Der var langt hjem for hviderusserne efter et nederlag på 0-8 til Belgien. Foto: Francisco Seco/Ritzau Scanpix
Der var langt hjem for hviderusserne efter et nederlag på 0-8 til Belgien. Foto: Francisco Seco/Ritzau Scanpix

Belgien - en af Danmarks kommende modstandere ved EM - viste tirsdag, at det ikke kun er danskerne, der har masser af mål i støvlerne for tiden.

Her matchede Belgien nemlig Danmarks 8-0-sejr over Moldova søndag, da Hviderusland blev smadret med samme cifre i VM-kvalifikationen.

Det skete ligeledes med et hold præget af reserver. Stjerner som Romelu Lukaku, Kevin De Bruyne og Dries Mertens kunne således se målfesten fra udskiftningsbænken.

Der stod 4-0 ved pausen. Den Chelsea-ejede angriber Michy Batshuayi satte scoringen i gang efter et lille kvarter.

Belgierne matchede målhøsten efter pausen, hvor det altså også blev til fire mål. Christian Benteke kom blandt andre på tavlen.

Portugal rejste sig efter lørdagens dramatiske pointdeling mod Serbien, hvor Cristiano Ronaldo troede, han havde lavet et vindermål i overtiden, for derefter at se dommeren beslutte, at bolden ikke havde været helt inde over målstregen.

Tirsdag lykkedes det dog Ronaldo at score, da Luxembourg blev slået med 3-1. Juventus-stjernen gjorde det til 2-1 kort inde i anden halvleg.

Ny drejning i vild transfer-saga: Junker fløj Europa rundt

Nedslående melding for stjernen