Annonce:
Annonce:

Bestjålet for millioner

Professionelle tyve slap fredag aften afsted med 20 banecykler fra det italienske landsholds hotel i Lille

Italien vandt blandt andet 4000 meter holdforfølgelsesløb. Foto: CHRISTIAN HARTMANN/Ritzau Scanpix
Italien vandt blandt andet 4000 meter holdforfølgelsesløb. Foto: CHRISTIAN HARTMANN/Ritzau Scanpix
Annonce:

Få et overblik over alle søndagens fodboldbrag her.

Det italienske banelandshold i cykling har fået stjålet 20 cykler i forbindelse med VM i den franske by Roubaix til en værdi af flere millioner kroner.

Det skriver netmediet Cyclingnews.

Cyklerne blev stjålet fra holdets hotel i byen Lille fredag aften.

Blandt de stjålne cykler er blandt andet et sæt specialfremstillede guldcykler, som OL-guldvinderne Jonathan Milan, Filippo Ganna, Francesco Lamon og Simone Consonni fik lavet op til VM.

Hver enkelt af de stjålne guldcykler har en værdi på omkring 30.000 euro svarende til cirka 223.000 kroner.

Cyklerne er udstyret med et særligt 3D-printet titaniumstyr fremstillet af cykelproducenten Pinarello, der i sig selv har en værdi på over 75.000 kroner.

Annonce:

Ifølge Cyclingnews var cyklerne samt andet udstyr blevet læsset i en varevogn og kørt til holdets hotel i Lille cirka 14 kilometer fra Roubaix efter det individuelle forfølgelsesløb fredag aften.

Men her blev de altså stjålet, selv om det italienske hold havde valgt det pågældende hotel specifikt på grund af dets sikre omgivelser.

Det siger lederen af den italienske delegation, Roberto Amadio, til avisen La Gazzetta dello Sport.

- De (tyvene, red.) var godt organiseret. Vi vidste, hvor svær denne tur ville blive ud fra et sikkerhedsmæssigt standpunkt, så vi valgte at bo på et hotel med en privat og overvåget parkeringsplads, selv om det ville gøre rejsetiden hver dag en smule længere.

- Men det var tydeligvis ikke nok til at stoppe gerningsmændene, siger han.

Ifølge La Gazzetta dello Sport går politiet ud fra, at tyveriet er blevet udført af professionelle, der vidste præcis, hvilken varevogn de skulle gå efter.

De resterende italienere, der mangler at konkurrere ved VM, kan stadig komme i aktion i weekenden, da deres udstyr befinder sig på velodromen i Roubaix.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Hvis folk ønsker Ellemann det godt...
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: