AaB ordner FC Nordsjælland

Sidste runde i Superligaen anno 2019 står for døren, og den åbner med AaBs hjemmekamp mod FC Nordsjælland, som har vores primære fokus i fredagens betting-klummen

AaB er favoritter mod FCN. Foto: Jens Dresling
AaB er favoritter mod FCN. Foto: Jens Dresling

Der er et pænt stykke over odds 2.00 at få på hjemmesejr til AaB, og hvad taler egentlig gæsternes sag? På papiret har de klaret sig anstændigt med én sejr og kun ét nederlag i deres seneste fire udekampe. Alle tre pointgivende kampe var dog mod hold, der ligger under FCN i tabellen.

De har spillet seks udekampe mod hold, der ligger over dem i tabellen netop nu, og tabte alle seks. Det syvende hold over dem i tabellen møder de fredag aften. De har hentet én sejr i deres seneste 10 udekampe mod hold, der ligger i den øverste halvdel af tabellen. Seks af disse blev tabt.

AaB har tabt to hjemmekampe. Et totaludfald mod Randers og så mod ligaens førerhold fra Midtjylland, som alle jo taber til. AaB har kun ét nederlag i deres seneste 10 hjemmekampe mod hold fra den nedre halvdel af tabellen.

Faktisk har AaB stærke ”6-3-1” i deres seneste 10 kampe, ude såvel som hjemme, mod hold fra den nedre halvdel af tabellen og en flot score på 24-6 i disse. De har desuden ikke tabt deres seneste seks hjemmekampe mod FC Nordsjælland, hvoraf tre dog sluttede uafgjort.

Fra den lidt mere kuriøse skuffe er AaB ydermere uden nederlag i deres seneste seks hjemmekampe på en fredag aften. Så rent statistisk er der ikke meget, som taler imod AaB. Gør formkurven? Ikke rigtigt. De har ét nederlag i seks kampe, FC Nordsjælland har tre.

Er der så fravær i truppen? Hjemmeholdet har Jakob Ahlmann og Patrick Olsen i karantæne, men ellers melder klubbens egen hjemmeside, at alle mand er klar. Gæsterne er uden Jonathan Amon. Er det nok til at tippe fordelen til FC Nordsjælland?

De modige hopper direkte på et-tallet, jeg vælger at tage højde for krydset ved at spille asian handicap -0.25, der hos bet365 giver odds 1.95 ved hjemmesejr og det halve indskud retur, hvis kampen slutter uden vinder.

En satsning på en kasse før pausen kan i øvrigt også overvejes. Der blev scoret mindst én gang før pausen i FC Nordsjællands seneste 13 udekampe, og i 84 procent af AaBs hjemmekampe i denne sæson.

Spilforslag:

Superliga fredag 19.00

AaB – FC Nordsjælland

(asian handicap -0.25) 1 odds 1.95

Se også: Dansk ikon med kæmpe nyhed
Se også: Viktor sendt ud - uden at spille
Se også: Dommens dag for dansk stjerne

2 kommentarer
Vis kommentarer