Argentina jagter overraskelsen i Tyskland

Der er internationalt topmøde, hvad fodbold angår, når Argentina onsdag aften gæster Signal-Iduna Park til en venskabskamp mod Tyskland

Tyskland er favoritter i aftenens opgør. Foto: Ina Fassbender/Ritzau Scanpix
Tyskland er favoritter i aftenens opgør. Foto: Ina Fassbender/Ritzau Scanpix

Tyskland nyder en favoritværdighed onsdag aften hos bookmakerne, som man ikke ofte ser, når de spiller mod en nation som Argentina, men der er åbenbart ikke den store fidus til den argentinske trup, som under ledelse af Lionel Scaloni er i en genopbygningsfase.

Messi har karantæne, Di Maria og Sergio Agüero er udeladt, og der er heller ingen spillere i truppen fra River Plate og Boca Juniors. Når man stadig kan stille et trekløver i angrebet, der indeholder en spiller fra Inter, Atletico Madrid og Juventus, siger det dog lidt om talentmassen.

De fleste andre nationer ville slikke sig om munden over at kunne kalde den slags spillere ”reserver”. Hvis de ellers er det? Måske det er dem, Scaloni satser på for fremtiden. De får i hvert fald mulighed for at vise deres værd, ligesom truppens tre spillere der til daglig spiller i Bundesligaen.

Lucas Alario og Roberto Pereyra. Foto: Ina Fassbender/Ritzau Scanpix
Lucas Alario og Roberto Pereyra. Foto: Ina Fassbender/Ritzau Scanpix

Tyskland er uden Toni Kroos, Matthias Ginter er også skadet, og så er Nico Schulz udeladt, men ellers kan Jogi Löw sende samme trup på banen, som senest tabte hjemme til Holland.

Det er muligt, det er oplagt at satse på tyskerne med så store navne ude for Argentina og med tyskernes hjemmebanefordel. Der er dog en pudsighed omkring opgør mellem disse to nationer, som gør, at jeg ikke kan se det fristende i odds omkring 1.80 på hjemmesejren.

Tyskland vinder, når det gælder

I 2014 nappede Tyskland VM-trofæet efter forlænget spilletid mod Argentina. Ved VM 2010 sendte de Argentina ud af turneringen med 4-0. Ved VM 2006 vandt Tyskland efter straffesparkskonkurrence over argentinerne. Så når der står noget på spil, ved Tyskland altså, hvilke knapper de skal trykke på.

Til gengæld ved Argentina åbenbart også, hvordan man sætter sig igennem, når der kun står æren på spil. De har mødt hinanden i venskabskampe i 1993, 2002, 2005, 2010, 2012 og i 2014. Samtlige med Tyskland som hjemmehold. Argentina vandt fem af dem, mens en enkelt sluttede uafgjort.

De argentinske spillere kan for en sjælden gangs skyld indtage en outsiderrolle, og Tyskland har tre sejre i deres 10 venskabskampe. Mod Saudi Arabien, Peru og Rusland. Til de forhåndenværende priser finder jeg det mest interessant at tage chancen på Argentina.

Joachim Loew har udtaget store navne til aftenens kamp. Foto: Ina Fassbender/Ritzau Scanpix
Joachim Loew har udtaget store navne til aftenens kamp. Foto: Ina Fassbender/Ritzau Scanpix

Skulle man endelig gå tyskernes vej, virker det som en solid fidus at skele mod Serge Gnabry. Vi så, hvad han gjorde mod Tottenham for en uge siden og han har scoret i Tysklands seneste tre landskampe og fire af de seneste fem.

Skulle man pege på en målscorer for Argentina, virker odds 4.00 på Lautaro Martinez som noget, der er værd at overveje. Han scorede tre mål mod Mexico i Argentinas seneste venskabskamp. Han var på tavlen i Inters udekamp mod Barcelona sidste onsdag og han scorede mod Juventus i weekenden. Man kan dårligt påstå, at han er i dårlig form!

Der er også nogle sprøde satsninger at tage sig på kortspillet. Der blev gået godt til stålet i Argentinas seneste to kampe, der begge var såkaldt ”venskabskampe”. Mod Mexico og Chile og ikke mod normalt fair spillende Tyskland, men man noterer sig alligevel, at det lykkedes Argentina at løbe ind i hhv. fire og seks

gule kort. Leandro Paredes og Rodrigo de Paul fik kort i begge kampe, og de Paul har fået fire gule kort i landskampe for Argentina i 2019. Og giver mere end seks gange pengene på endnu et.

Spilforslag:

Venskabskamp onsdag 20.45

Tyskland – Argentina

(draw-no-bet) 2 odds 3.10 Unibet

Serge Gnabry scorer odds 3.40 Nordicbet

Lautaro scorer odds 4.00 bet365

Leandro Paredes får kort odds 5.30 Danske Spil

Rodrigo de Paul får kort odds 6.20 Danske Spil

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere