Atletico holder lukket

Der er pokalkampe på programmet i Tyskland, der er ligakampe på programmet i såvel Spanien som Italien i denne midtuge, og vi stikker et smut rundt til alle tre lande

Atletico plejer at have særdeles godt styr på Alaves. Foto: Susana Vera/Ritzau Scanpix
Atletico plejer at have særdeles godt styr på Alaves. Foto: Susana Vera/Ritzau Scanpix

Freiburg – Union Berlin

Publikum går sjældent forgæves, når de dukker op til pokalkampe på hjemmebane hos Freiburg. Det er ikke altid, at de ser de lokale helte vinde, men de får altid mål. Man skal over 12 kampe og længere tilbage end 15 år for at finde en pokalkamp på hjemmebane, som sluttede uden scoringer.

Tilskuerne for ofte meget for pengene. Foto: Thomas Kienzle/Ritzau Scanpix
Tilskuerne for ofte meget for pengene. Foto: Thomas Kienzle/Ritzau Scanpix
 

Forbløffende nok har Freiburg i denne tid ikke præsteret ét eneste clean sheet. Ikke ét! I 10 af de 12 kampe kom de dog også selv på tavlen og samme tendens ser man i Union Berlins udekampe i pokalturneringen. Union scorede i deres seneste 11 udekampe i DFB Pokal, men har i otte af de seneste ni også indkasseret.

Freiburgs seneste fire hjemmekampe sluttede 1-2, 1-1, 2-2 og 2-1, og med ovennævnte tendenser in mente går vi på jagt efter mål af begge parter igen.

Spilforslag:

DFB Pokal tirsdag 18.30

Begge hold scorer odds 1.70 bet365

Alaves – Atletico Madrid

Der er få klubber, som Atletico har så godt styr på som Alaves, eller sagt omvendt; der er få klubber, som Alaves hader at møde mere end Atletico. I hvert fald Atleticos forsvar. Alavés har ikke præsteret én eneste kasse mod Atletico i deres seneste fem opgør.

De var heller ikke på tavlen i deres seneste fire hjemmekampe mod Atletico. I det hele taget er de ikke voldsomt begejstrede for at møde rækkens bedre mandskaber. Det er blevet til ni nederlag i deres seneste 10 kampe mod hold fra den bedste halvdel af tabellen, og et mandskab som Sevilla har præsteret at vinde 1-0 hos Alaves i denne sæson.

Atletico bør nappe sejren. Foto: Susana Vera/Ritzau Scanpix
Atletico bør nappe sejren. Foto: Susana Vera/Ritzau Scanpix
 

Jeg ser to veje at gå, og man kan vælge dén ene, eller tage chancen på begge, da de ikke udelukker hinanden. Ni af de seneste 13 opgør mellem disse to havde højst to scoringer, og ingen af Alavés’ seneste fem hjemmekampe havde mere end to mål. Ingen af Atleticos seneste otte kampe havde mere end to scoringer. Det fører mig til nedenstående to satsninger.

Spilforslag:

La Liga tirsdag 19.00

Udesejr og under 3.5 mål odds 2.13 Nordicbet

X2 og under 2.5 mål odds 1.51 Youbet

Brescia – Inter

Slutteligt et bud fra Serie A hvortil Brescia rykkede op forud denne sæson. Med en placering under stregen efter otte kampe kan det lugte af en tung start, men det er faktisk kun tre point dårligere end Milan har opnået, så der er ingen panik, og med de modstandere, de har haft, er der ikke noget at sige til, at pointhøsten ikke har været højere.

Inter er klare favoritter til kampen. Foto: Miguel Medina/Ritzau Scanpix
Inter er klare favoritter til kampen. Foto: Miguel Medina/Ritzau Scanpix
 

De har nemlig mødt førnævnte Milan, Napoli og Juventus blandt deres otte modstandere, og det er trods alt modstandere, som de fleste oprykkere vil have problemer imod. Inter holder under normale omstændigheder også et godt niveau, så jeg satser på, at de ligesom de tre førnævnte klubber besejrer Brescia, men at de også gør det knebent. Mod alle tre tabte Brescia nemlig kun med ét overskydende mål.

Spilforslag:

Serie A tirsdag 21.00

(1-0) X odds 3.60 Unibet

Se også: Tæt på håbløs rekord efter nyt nederlag
Se også: Efter N'Doye-fest: Ståle sender roser til Herning
Se også: Vildt drama i Aarhus

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere