Den elendige stime fortsætter

Efter seks dage med landskampe er udvalget af fodboldkampe atter beskedent, men i England skal de have afviklet nogle omkampe i FA Cup, og vi har slået ned på én af disse

Ispwich har ikke vundet en FA Cup-kamp siden 2010. Foto: Alastair Grant/AP Photo
Ispwich har ikke vundet en FA Cup-kamp siden 2010. Foto: Alastair Grant/AP Photo

De fleste fodboldklubber kan i et eller andet omfang godt lige pokalturneringer. De er spændende, de giver nogle gange mulighed for at prøve kræfter mod højere rangerende modstandere, de er et afbræk fra de almindelige ligakampe, hvor afgørelsen kan ligge nogle måneder ude i tiden.

Bare ikke Ipswich. Hos Ipswich kan de af en eller anden grund ikke fordrage pokalkampe. Eller i hvert fald ikke FA Cup, som langt de fleste engelske klubber ellers stadig betragter med en vis hengivenhed. Ipswich har ikke prøvet at vinde en FA Cup-kamp siden 2010.

Det er 15 kampe i træk i denne glorværdige turnering, som de ikke har vundet. Af deres seneste ni udekampe blev otte tabt og én sluttede uafgjort. I sidste sæson, hvor de selv spillede The Championship, røg de ud mod Accrington Stanley fra League 2. To rækker lavere.

I 2017 tabte de en udekamp mod… Lincoln. På daværende tidspunkt spillede Lincoln i den femtebedste række og Ipswich i The Championship. Nu spiller de begge i League 1. De spillede 1-1 for 11 dage siden hos Ipswich, nu mødes de i en omkamp hos Lincoln.

Sidstnævnte har ikke tabt en hjemmekamp i FA Cup siden 2011. Eller 14 kampe i træk. Otte af de seneste ni blev vundet. De dristige spiller et-tallet til odds 2.50 hos eksempelvis Unibet. Personligt vælger jeg det spil, som hedder asian handicap -0.25, der i dette tilfælde giver odds 2.17 ved hjemmesejr og det halve indskud retur ved uafgjort.

Spilforslag:

FA Cup onsdag 20.45

Lincoln – Ipswich:

(Asian handicap -0.25) 1 odds 2.17 Unibet

Premier League - 20. nov. 2019 - kl. 07:37 Mourinho bliver Eriksens chef
Se også: Fodboldfans i Hongkong viser igen foragt for Kina
Se også: Nikolaj runder forrygende milepæl i USA

3 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere