England svarer igen i Bulgarien

Bulgariens rolle i gruppe A er udspillet, mens England er på revanchejagt oven på den pauvre indsats i Prag fredag aften, og vi kigger nærmere på hele syv spil til kampen

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Det var et ekstremt skuffende engelsk landshold, som i fredags gæstede Tjekkiet. intet skal tages fra hjemmeholdets flotte kamp, men England viste langt fra den standard, de ellers selv havde sat for deres første fire kampe i gruppen.

Det må stærkt formodes, at der er blevet talt om, at i aften skal skuffelsen gengældes, billetten til EM-slutrunden skal sikres hurtigst muligt, og mod et landshold, som er uden sejr i 10 kampe, skal England ganske enkelt rejse sig.

Oddset på udesejren er dog alt for lav til at pille ved, så jeg kigger i stedet mod spillet 'udesejr og over 2.5 mål' til odds 1.80. Alle Englands fem kampe havde mindst tre mål, forsvaret har indkasseret i tre af de seneste fire, og nok har Bulgarien ikke været skræmmende, men de har dog scoret i deres seneste seks hjemmekampe, så det er ikke usandsynligt, at de kommer på tavlen, men gæsterne skal fra Sofia med tre point. Og lad os derefter vende blikket imod en række specials på kampen.

Der er store forventninger til, at England slipper igennem kampen med færrest antal kort, men gad vide hvad de forventninger er baseret på? Hvem fik flest kort i den omvendte kamp, som England vandt 4-0? Det gjorde England. To mod et. Hvem fik flest kort i Englands første udekamp i gruppen, mod Montenegro, som de vandt 5-1? Det gjorde England. Tre mod en. Hvem fik flest kort i Englands udekamp i fredags mod Tjekkiet? Det gjorde England. Tre mod en.

Bulgarien fik to gule kort i deres hjemmekamp mod Montenegro, som sluttede 1-1 og ét gult kort i deres hjemmekamp mod Kosovo, som de tabte 3-2. Og altså ét gult på Wembley. Man kan aldrig gardere sig imod, at de taber sutten i den næste kamp, men jeg synes ikke, at der er belæg for de lave odds på, at det bliver hjemmeholdet, der render med flest kort.

Hos bet365 er der odds 1.53 på England under 6.5 skud indenfor rammen. De havde seks indenfor rammen i deres første udekamp i gruppen, de havde fire i fredags og de havde seks i hjemmekampen mod Bulgarien.

Hos samme bookmaker er der odds 2.75 på, at Bulgariens Wanderson har mindst ét skud indenfor rammen. Dem havde han to af på Wembley. Motivationen skulle næppe være dårligere på hjemmebane.

England kom frem til seks hjørnespark i deres første udekamp i gruppen. De kom frem til to i fredags i Tjekkiet. De kom frem til seks i hjemmekampen mod Bulgarien.  

Forslag:

England vinder og over 2.5 mål odds 1.80

Flest kort England +0.5 odds 1.92 bet365

England over 1.5 kort odds 2.10 bet365

Bulgarien under 2.5 kort odds 1.53 Betfair Sportsbook

England under 6.5 skud indenfor rammen odds 1.53

Wanderson over 0.5 skud indenfor rammen odds 2.75 bet365

England under 7.5 hjørnespark odds 1.40 Unibet

2 kommentarer
Vis kommentarer