Fuldt drøn på Manchester City

Champions League skal have sparket gang i anden runde, hvor enkelte klubber skal have vasket en skuffelse fra første runde af sig, og vi lægger ud med én af disse klubber

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Real Madrid – Club Brugge

Man har set udgaver af Real Madrid, der var helt ligeglade med, hvor mange mål de indkasserede, fordi de stolede blindt på, at de bare selv ville score endnu flere. I øjeblikket virker det dog som om, de har taget det ilde op, at de fik en øretæve i første runde i Paris.

Her vandt PSG 3-0, og dét skal der svares igen på. Real Madrid spiller ikke to runder i træk i Champions League uden at vinde. Ikke på et tidspunkt hvor de stadig ikke er sikre på videre adgang. Mange af de skadede spillere, som de manglede i Paris, er efterhånden klar igen, og defensiven har fået lukket huller siden nederlaget i Paris.

Real Madrid vandt 1-0 ude over Sevilla og spillede 0-0 ude mod Atletico Madrid, samt vandt 2-0 over Osasuna hjemme i deres seneste tre kampe. Club Brugge formåede ikke at nedbryde Galatasaray i første runde, så jeg finder det værd at tage chancen på, at Real vinder til nul.

Spilforslag:

Champions League tirsdag 18.55

Real Madrid – Club Brugge

Hjemmesejr til nul odds 2.40 Unibet

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Galatasaray – PSG

Det tog bare PSG 14 minutter at nedbryde Real Madrids forsvarsværker, da de i første runde af gruppespillet stod overfor hinanden i Paris. Real Madrid kom sig aldrig, men endte med at tabe 3-0, og jeg kan ikke forestille mig andet end, at Galatasaray vil være meget påpasselige med ikke at løbe ind i samme kniv. I hvert fald ikke lige så hurtigt.

I weekenden spillede Galatasaray et af de store lokalbrag mod Fenerbahce, hjemme på samme stadion som de spiller her, og dén kamp sluttede 0-0. Jeg forestiller mig, at man kan bruge en sådan storkamp som generalprøve for et opgør mod PSG i Champions League. Når ikke Galatasaray i sådan en kamp høvler løs, gør de det så, når de møder en sandsynligvis endnu stærkere modstander?

Galatasaray spillede også 0-0 i første runde, ude mod Brugge, og jeg satser på, at kampen ikke blive helt så målrig, som oddsene kunne indikere. Galatasarays seneste fire kampe sluttede 1-0, 0-0, 1-1 og 0-0. Deres tre hjemmekampe i denne sæson sluttede 1-1, 1-0 og 0-0.

Ingen af PSGs seneste seks kampe havde mere end tre mål. Kun én af de seks bød overhovedet på tre mål. Derfor spilles under tre mål, som giver indskuddet retur ved præcis tre mål og gevinst ved 0-2 mål.

Spilforslag:

Champions League tirsdag 21.00

Galatasaray – PSG

Under 3 mål odds 2.05

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Manchester City – Dinamo Zagreb

Siden de højst overraskende tabte til Norwich, har Man. City fejet al modstand til side, nærmest som en ren trodsreaktion. ”Nogen” kom for tæt på, så der var lige et par ting eller fire, som skulle sættes på plads. På forhånd kunne det godt ligne en ny overlegen forestilling her, men oddset er selvfølgelig derefter.

Men måske vi kan finde et eller andet guf ved at gå ned i materien? Citys seneste otte kampe havde alle mindst to mål før pausen. Fem af dem havde mindst tre mål. Vælger man dét spil, der hedder asian 1. halvleg over to mål giver odds 2.25 ved tre eller flere mål før pausen og indskuddet retur ved to pinde i 1. halvleg.

Spilforslag:

Champions League tirsdag 21.00

Man. City – Dinamo Zagreb

(asian 1. halvleg) over to mål odds 2.25 bet365

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere