Har rundbarberet to modstandere: Her er det oplagte spil

Efter at have startet ugen med to gevinstgivende væddemål retter Betting-klummen nu kikkertsigtet mod Champions League, og vi starter i Rusland, hvor en danskerklub i målhumør er på besøg

RB Leipzig og Yussuf Poulsen skal nok få scoret, mener spileksperten. Foto: Ritzau Scanpix
RB Leipzig og Yussuf Poulsen skal nok få scoret, mener spileksperten. Foto: Ritzau Scanpix

Med mindre Leipzig ligefrem har skudt sig selv døde over de seneste par dages fodbold, har jeg meget svært ved at se, at Zenit St. Petersburg-defensiven kan holde RB Leipzig nede på blot én kasse. I sidste uge gæstede sidstnævnte Wolfsburg i pokalturneringen og smadrede totalt hjemmeholdet med 6-1.

Rusen stoppede ikke her, men fortsatte mod Mainz i weekendens ligakamp, der blev lammetævet 8-0. Og så kan man da godt rynke på næsen ad Wolfsburg og Mainz og sige, at det her trods alt er Champions League, men dén vinkel er taget i betragtning.

Wolfsburg havde inden sidste uges pokalkamp indkasseret fem mål på ni ligakampe og stod stadig uden nederlag i sæsonen som sådan. Inklusive Europa League! Og 8-0 vinder man altså bare sådan uden videre i en af Europas største ligaer.

Deres spillestil er ikke at læne sig tilbage og 'hvile' i en føring, hvis det skulle lykkes med at komme foran og heller ikke at spille på remis, og deres overfaldsfodbold kan få gode arbejdsvilkår her, hvor de efter en 2-1 sejr i den første kamp kan lade Zenit komme, fordi det er Zenit, der står dårligst i det indbyrdes regnskab. Jeg satser på, at RB fortsætter målrusen.

Spilforslag:

Champions League 18.55

RB Leipzig over 1.5 mål odds 1.90 bet365

Dortmund – Inter

Det vælter ind med mål i Inters kampe i øjeblikket, og faktisk en del mere end der gør i Dortmunds kampe. En satsning på 'begge hold scorer' kunne derfor ligge lige for, men det er bare ikke helt så meget i Champions League, at målstrømmen flyder frit, og når man ser, at udfaldet 'begge hold scorer' eksempelvis ikke havde givet gevinst i Dortmunds seneste 11 kampe i denne turnering, er der ikke spilværdi i odds omkring 1.70 på dét udfald.

Det synes jeg til gengæld, der er i at kigge på antallet af hjørnespark. Til udeholdet. Inter er i deres første tre kampe kommet frem til hhv. to, tre og to hjørnespark. Det er ikke dem, der her skal frem og skabe spillet, de kan hvile i sejren på 2-0 fra hjemmekampen, der foreløbig gør dem bedst i det indbyrdes regnskab, og til gengæld sørger for, at det er hjemmeholdet, som skal frem.

Med ovennævnte 'hjørne-regnskab' for Inter, finder jeg det imponerende, at man kan spille et beskedent antal hjørnespark såvel i kampen som til Inter for ret flotte odds. Ingen af deres kampe har endnu budt på mere end seks hjørnespark.

Jeg tvivler også på, at det bliver en målrig første halvleg, man kommer til at se i Dortmund. Der blev højst scoret én gang før pause i Inters seneste syv CL-kampe og ligeså i Dortmunds seneste 11 CL-kampe i træk.

Spilforslag:

Champions League 21.00

Inter under 3.5 hjørnespark odds 2.43 Unibet

Under 9.5 hjørnespark odds 2.20 Unibet

Under 1.5 mål i 1. halvleg odds 1.45 bet365

Chelsea – Ajax

Chelsea slap fra Amsterdam med en meget imponerende 1-0 sejr i den omvendte kamp, men slipper de igennem to opgør i træk mod Ajax med tre point? Der har været en rimelig stor kontrast i, hvor succesrige de har været i denne sæson på udebane kontra på hjemmebane.

Hvor man på udebane stormer af sted med nu syv sejre i streg, har fem hjemmekampe i Premier League blot kastet to sejre af sig, mens deres ene hjemmekamp i dette gruppespil blev tabt. Noget kunne tyde på, at de fortsat har det bedst med at agere gæster, og ligeså har Ajax det i Champions League.

I ved alle sammen, hvor fremragende Ajax var i sidste sæsons Champions League, og tæller man denne og indeværende sæson med, er de uden nederlag i 13 udekampe i træk. Jeg tager chancen på nedenstående, som giver odds 1.78 i gevinst ved udesejr eller uafgjort og det halve indskud retur, såfremt Chelsea vinder med ét overskydende mål.

Spilforslag:

Champions League 21.00

(asian handicap +0.75) 2 odds 1.78 Unibet

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere