Hvem ejer de 310 millioner kroner?

Fredag vandt en heldig dansker 310 millioner kroner i Eurojackpot. Men ingen ved, hvem personen er endnu

Den største gevinst i Danmark er på kun 5 millioner over den nyeste lottomillionær. Foto: Ritzau / Scanpix
Den største gevinst i Danmark er på kun 5 millioner over den nyeste lottomillionær. Foto: Ritzau / Scanpix

Ved du noget?

Indsend billede el. video

Maks. 5MB

Lørdag morgen har Danske Spil stadig ikke hørt fra den person, der har vundet 310 millioner kroner i fredagens Eurojackpot.

- Enten ved personen det simpelthen ikke, eller også har vinderen fejret det hele natten og er ikke stået op endnu, fortæller presse- og kommunikationsrådgiver hos Danske Spil, Camilla Cornelius.

Det er den andenstørste gevinst, der nogensinde er vundet på dansk jord.

De fem største gevinster i Danmarkshistorien

1. 315.009.958 kroner, Eurojackpot, 2015, Helsingør

2. 310.785.127 kroner, Eurojackpot, 2021, Roskilde Kommune

3. 210.688.619 kroner, Eurojackpot, 2018, Kalundborg

4. 206.913.776 kroner, Vikinglotto, 2020, Helsingør

5. 148.183.435 kroner, Eurojackpot, 2017, Hjørring

Kilde: Danske Spil

Købt på telefonen
Vinderkuponen blev købt gennem den heldige vinders telefon.

- Den er købt af en kunde gennem mobilen, og der er købt 20 rækker. Så den er ikke købt i en kiosk, uddyber Camilla Cornelius.

Lotto-gåden løst efter 50 år: Det skal du IKKE gøre

Mange spillere af Lotto har normalt abonnement, hvilket giver en notifikation, når man har vundet. Men det er ikke tilfældet ved vinderen her.

Derfor får vinderen her svar enten gennem mail eller app.

Fra Roskilde Kommune
Presse- og kommunikationsrådgiveren bekræfter, at Danske Spil ved, at vinderen er fra Roskilde Kommune.

- Vi har data, der viser, hvor i landet den er købt. I en kiosk kan en person i princippet være kommet fra København og købt en billet i Roskilde, men det er ikke tilfældet her.

- Vi håber, at vi snart får kontakt til vedkommende. Og vi glæder os til at få kontakt, fortæller Camilla Cornelius.

Dansker vinder 310 millioner kroner

Gratis rådgivning
Det er noget af en omvæltning pludselig at have 310 millioner kroner på sin konto. Derfor tilbyder Danske Spil også gratis rådgivning til dem, der skulle være så heldige at vinde.

- Først kontakter vi personen og ønsker dem tillykke. Så fortæller vi om, hvordan og hvornår pengene kommer ind på kontoen, og så tilbyder vi gratis rådgivning.

- Rådgivningen er simpelthen, fordi det vender ens liv totalt op og ned, når man vinder så mange penge, slutter Camilla Cornelius.

Klart mønster: Her er de heldigste lotto-tal

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Ekstra Bladet var med, da danmarkshistoriens største lottogevinst blev overrakt i 2015.