Lewandowski slår til og Østrig hævner sig

Den første af seks dage med landskampe en masse rammer os torsdag, og vi har kikkerten rettet mod en formstærk angriber og et bjergrigt land, der har brug for revanche

Ifølge Ekstra Bladets betting-ekspert Jacob Hansen får Lewandowski nok at juble over i aften. Foto: Agencja Gazeta
Ifølge Ekstra Bladets betting-ekspert Jacob Hansen får Lewandowski nok at juble over i aften. Foto: Agencja Gazeta

Kasakhstan – Cypern

Ikke ligefrem den mest attraktive kamp i denne runde, men det betyder jo ikke, at det ikke kan kaste et anstændigt væddemål af sig, og jeg undrer mig egentlig over, hvad der gør, at Cypern vurderes sådan, at hjemmeholdet giver mere end to gange pengene.

Cypern har siden 2016, altså i de seneste fire års udekampe, besejret San Marino og Gibraltar, samt spillet uafgjort mod Slovenien. De øvrige 14 udekampe blev tabt. Kasakhstan har i dette gruppespil besejret Skotland 3-0 på hjemmebane og har kun to nederlag i deres seneste ni kampe på eget græs.

Rusland og Belgien er stukket af i denne gruppe, så ingen af disse to nationer når alligevel med til EM, og når Cypern ikke har alverden at spille for, ser man dem sjældent gå til makronerne i deres udekampe. Tag hjemmeholdet lige på til odds 2.15 eller spil med lidt gardering, som i nedenstående forslag, hvor det halve indskud returneres ved uafgjort.

Spilforslag:

EM-kval. Torsdag 16.00

Kasakhstan – Cypern

(asian handicap -0.25) 1 odds 1.85 bet365

Belgien – San Marino

En kamp der ender med storsejr til hjemmeholdet og kan man lure den endelige score, er der penge at hente. Den omvendte kamp sluttede 4-0 og San Marino vandrer fra nederlag til nederlag. Trods dette, er det meget sjældent, de er ude med riven, og selvom alene deres seneste fem landskampe gav fem nederlag med sammenlagt 23-0, var der ikke i nogen af de kampe, at de fik mere end to kort.

Spilforslag:

EM-kval. Torsdag 20.45

Belgien – San Marino

San Marino under 2.5 kort odds 1.52 Unibet

Letland – Polen

Polen fører an i gruppe G, men det er en af de tætteste grupper, så der kan ikke spildes point, når man møder gruppens uden konkurrence svageste kort. Letland har spillet seks kampe og tabt seks. De scorede ét mål undervejs og indkasserede 21!

Selv på hjemmebane har de fået bøllebank, da de tabte med både 3-0 til Israel og 5-0 til Slovenien. Det er således ikke overraskende, at oddset på polsk sejr er beskedent, men det er måske stadig muligt, at høste et højt odds på kampen.

Robert Lewandowski med ét styks Simon Kjær på nakken. Foto: Jens Dresling
Robert Lewandowski med ét styks Simon Kjær på nakken. Foto: Jens Dresling
 

Der findes vel ikke en mere brandvarm angriber end Robert Lewandowski just nu. Han har scoret i samtlige Bayern Münchens kampe i denne sæson. Alle 11!

I Letlands hjemmekamp mod Israel scorede Zahavi alle tre mål for sidstnævnte. Da Slovenien vandt 5-0 her, scorede både Crnigoj og Ilicic to gange. Er det så helt utænkeligt, at Lewandowski kan træffe to gange?

Unibet ligger markant højere end resten af markedet på to kasser af stjerneangriberen med odds 3.15, så dér går vi på jagt.

Spilforslag:

EM-kval. Torsdag 20.45

Letland – Polen

Robert Lewandowski scorer mindst to mål odds 3.15 Unibet

Østrig – Israel

I samme gruppe er begge parter her for så vidt ude i en kamp, der helst skal vindes, fordi opgøret om de to direkte pladser er så tæt som ovennævnt, men Østrig har især brug for at vinde den af hensyn til det indbyrdes regnskab, hvis dén slags skulle blive nødvendigt i sidste ende.

David Alaba og hans østrigske landsmænd er ude efter hævn i aften. Foto: Leonhard Foeger
David Alaba og hans østrigske landsmænd er ude efter hævn i aften. Foto: Leonhard Foeger
 

Israel vandt nemlig det første opgør med hele 4-2, men Østrig har taget anstændig hævn og høstet 10 af 12 mulige point siden og blot indkasseret ét mål. Israel er langt fra lige så stærke på udebane som hjemme, og syv af deres seneste ni udekampe gav nederlag. Undtagelserne var mod Liechtenstein og Letland.

Jeg er sikker på, at Østrig får deres revanche, men vil gerne kombinere hjemmesejren med, at det bliver en målrig kamp. Israels seneste fem udekampe havde mindst tre mål, de har indkasseret mindst tre mål i fire af deres seneste fem udekampe og som sagt; den omvendte kamp sluttede 4-2.

Spilforslag:

EM-kval. Torsdag 20.45

Østrig – Israel

Hjemmesejr + over 2.5 mål odds 2.05

Christian Eriksen er blevet en januar-mission for Real Madrid. Foto: Matthew Childs/Reuters/Ritzau Scanpix Spansk fodbold - 10. okt. 2019 - kl. 07:48 Giganter enige: Eriksen til Real til januar

Se også: Fodboldlegende skifter til ishockey

31-årige Kevin Conboy kunne hverken spise eller sove i perioden efter, at han opdagede, hvordan hans samarbejdspartner og svoger havde svindlet med millioner af kroner i Kevins selskaber. Foto: Ernst van Norde. Tæt på Superligaspiller svindlet for millioner: Jeg har overvejet at tage livet af mig  

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere