Netmaskerne skal blafre på Old Trafford

Der er seks kampe onsdag aften i Premier League, blandt andet skal José Mourinho på besøg hos sin gamle arbejdsplads, og det er netop på Old Trafford, vi starter aftenens betting

José Mourinho skal besøge sin gamle arbejdsplads. Foto: GLYN KIRK/Ritzau Scanpix
José Mourinho skal besøge sin gamle arbejdsplads. Foto: GLYN KIRK/Ritzau Scanpix

Det gik desværre ikke med jagten på mål på Selhurst Park i tirsdagens betting-klumme, men jeg prøver lykken igen på Old Trafford, for her mødes to klubber der begge synes at have markante svagheder i defensiven.

Manchester Uniteds seneste fem og syv af deres seneste otte kampe bød på mindst tre mål. Alene de seneste fire sluttede 3-1, 3-3, 1-2 og 2-2. Ni mål scoret og otte indkasseret. Hos Tottenham er billedet noget nær identisk.

Holdet spillede uafgjort i weekenden. Foto: Phil Noble/Ritzau Scanpix
Holdet spillede uafgjort i weekenden. Foto: Phil Noble/Ritzau Scanpix

Han er kendt som en defensiv mester, men det er i hvert fald ikke lykkedes José Mourinho endnu at få sat proppen i Tottenhams lækage i bagerste rækker. Deres tre kampe under hans ledelse sluttede 3-2, 4-2 og 3-2, så han har fået gjort Spurs skarpere i front, kan det konstateres.

Mourinho er kendt som en defensiv mester. Foto: Andrew Couldridge/Ritzau Scanpix
Mourinho er kendt som en defensiv mester. Foto: Andrew Couldridge/Ritzau Scanpix

For begge klubber gælder, at de ikke har holdt nullet i ni Premier League-kampe i træk, så satsningen herfra bliver ligesom i går. Ved tre scoringer betales indskuddet retur, ved flere mål er der odds 2.25. Hvad med desuden at satse en lille mønt på hjemmeholdets Brandon Williams til at få et kort?

Den unge mand på venstrebacken har fået chancen fra start i Uniteds seneste tre kampe, og har i alle tre fået et gult kort. Det var kampe, hvori United indkasserede ét, tre og to mål og to af dem var hjemmekampe. Han skal nok få sit at se til mod Spurs, hvis han igen starter inde og odds 4.33 er fristende.

Spilforslag:

Premier League onsdag 20.30

Man. United – Tottenham

Over 3 mål odds 2.25 Unibet

Brandon Williams får kort odds 4.33 bet365

Chelsea – Aston Villa

På Stamford Bridge satser jeg på, at vi får en lige så fair kamp, som de fik på Turf Moor i aftes. Chelsea snitter 1.71 gule kort pr. ligakamp, mens Villa snitter 1.64. Villa spillede i søndags på Old Trafford, hvor hjemmeholdet fik fire gule kort, mens Villa kun løb ind i ét. Og dén spiller har så karantæne i aften.

Det blev til et nederlag for Chelsea i weekenden. Foto: Peter Nicholls/Ritzau Scanpix
Det blev til et nederlag for Chelsea i weekenden. Foto: Peter Nicholls/Ritzau Scanpix

Chelsea tabte i weekenden på hjemmebane mod West Ham og blev ikke noteret for ét eneste kort. I et hjemmebanenederlag til en London-klub! Så spiller man altså ikke med grovfilen. Aston Villa tabte eksempelvis også for nylig til Liverpool. Hjemme. I den kamp fik Liverpool to gule, mens Villa fik ét. Derfor nedenstående satsning.

Spilforslag:

Premier League onsdag 20.30

Under 3.5 kort odds 1.90 Comeon

Celtic – Hamilton

Vi slutter aftenens betting i Glasgow, hvor Celtic har besøg af Hamilton, og det er en kamp, Celtic vinder. Det har de gjort de seneste 10 gange i træk, de mødte Hamilton og styrkeforholdet har ikke forskubbet sig imellem dem.

Neil Lennon sammen med Scott Brown. Foto: Andy Buchanan/Ritzau Scanpix
Neil Lennon sammen med Scott Brown. Foto: Andy Buchanan/Ritzau Scanpix

Celtic har i fire af deres syv hjemmekampe i denne sæson fået nul kort. Deres snit for sæsonens 14 ligakampe slutter på 0.93 kort pr. kamp. De har ikke fået et eneste kort i deres seneste fem møder med Hamilton. Dét udfald giver odds 3.40 hos Unibet. Det skal altså prøves af.

Spilforslag:

Premiership onsdag 20.45

Celtic under 0.5 kort odds 3.40 Unibet

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere