Mørke skyer over Xerez

Resultaterne er elendige og defensiven voldsomt svækket til mødet med Lugo

Er der overhovedet noget at juble over i Xerez i øjeblikket. I hvert fald ikke rent sportsligt, for holdet taber og taber og det har vist sig nok så vanskeligt bare at stille med en hel trup til kampen mod Lugo. (Arkivfoto: Natacha Pisarenko/AP)
Er der overhovedet noget at juble over i Xerez i øjeblikket. I hvert fald ikke rent sportsligt, for holdet taber og taber og det har vist sig nok så vanskeligt bare at stille med en hel trup til kampen mod Lugo. (Arkivfoto: Natacha Pisarenko/AP)

Spilforslag Der synes ingen grænser for problemerne for Xerez i bunden af den næstbedste spanske fodboldrække. Tre point i de seneste 15 kampe (0-3-12) er mildest talt elendigt, og når to af pointene er hentet mod hold, der aktuelt også ligger til nedrykning, så er det svært at se lys for enden af tunnellen.

Et trænerskifte i februar gav ikke den store effekt, men træner Juan Carlos Rios er nu også på en utaknemmelig opgave med mange spillere sat ud af spillet.

Hele ti mand mangler, hvoraf tre er nye i forhold til startopstillingen sidst.

David Prieto (forsvar) og Jesus Mendoza (forsvar) afsoner karantæne, mens Bart Ogbeche (angreb) er skulderskadet. Dermed er seks forsvarsspillere fraværende til kampen, hvoraf de fem er dem, der har spillet flest minutter i forsvaret i denne sæson.

Det giver naturligvis store hovedbrud i forhold til defensiven, hvor Joaqui (forsvar) og Marcelo (forsvar) er hevet op fra andetholdet og kan bejle til startopstillingen, hvis ikke der skal rykkes midtbanespillere ned i forsvarsspilleren. I det hele taget er der tænkt hurtigt for at kunne stille hold, for de mange fravær gør ondt. Teenageren Emana (angreb) er ligeledes hevet ind i truppen og så kan aldrende Rodolfo Bodipo (angreb) få lyndebut efter at have skrevet kontrakt med klubben i onsdags. Sidstnævnte har stået uden klub siden han forlod Deportivo i december.

Om de mange nye ansigter kan gøre en forskel vil vise sig. Det ligner mere nød end lyst, der giver de unge folk chancen og Bodipo har ikke spillet en ligakamp fra start siden juni 2011, hvor han spillede på leje i Elche i den næstbedste række. Han tippes til at skulle spille fra start i dag.

Offensivt kunne Xerez ellers godt bruge mere kvalitet. Vel fik man scoret mod Ponferradina (1-2) sidst, men målet blev sat ind af forsvarsspilleren Prieto og fik kun kosmetisk betydning.

Løsningen i foråret skulle så have været Bart Ogbeche (angreb), der har spillet fast siden han kom til i januar. Nigerianeren udgik som nævnt sidst, så nu mangler han også. I forvejen har man savnet vigtige José María Romero (angreb) siden februar og garderingen Inigo Velez (angreb) siden november.

Samlet set er det nærmest trist med trist på, og det bør Lugo kunne udnytte.

LIVE: Følg kampen direkte på ekstrabladet.dk

Hjemmeholdet har godt nok haft en noget turbulent sæson, hvor det har været svært at ramme en længere stime af gode resultater. Oprykkerne bør dog have optimismen i behold efter to sejre på stribe og 3-1-1 i de seneste fem kampe.

Sejren over Racing Santander sidst var af de mere vigtige, for det betyder at afstanden til nedrykningsstregen nu er større end afstanden op til playoff.

Ud over resultatet leverede Lugo en yderst fin spillemæssig indsats, hvor en gentagelse vil række langt mod rækkens dårligste hold.

Fem mand er ude, hvor det er værd at notere sig Hector Font (midtbane) og Mauro Quiroga (angreb), der begge ville være emner til startopstillingen. Sidstnævnte har dog været uden siden starten af september, mens Font senest spillede for godt en måned siden og altså ikke har været med i de seneste fire kampe.

Ivan Perez (midtbane) er klarmeldt, men må nok starte på bænken.

Alt i alt ser det ganske fornuftigt ud og odds 1,74 er godkendt.

Hvad spiller du på i dag? Del dine tip i kommentarfeltet under artiklen eller i vores Facebook-gruppe.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere