Uafgjort ligger i kortene

Både Kirgisistan og Tajikistan er videre til slutspillet i AFC Challenge Cup, hvis dagens kamp ender uafgjort

Undgå at tabe. Det bliver udgangspunktet fra begge hold, når Kirgisitan og Tajikistan mødes her til formiddag. (Arkivfoto: AP/Srdjan Ilic)
Undgå at tabe. Det bliver udgangspunktet fra begge hold, når Kirgisitan og Tajikistan mødes her til formiddag. (Arkivfoto: AP/Srdjan Ilic)

Spilforslag Alt fokus er på fredagens landskampsprogram, og der er faktisk kun få fodboldkampe på programmet i dag. Det betyder, at vi her skal ud i et af de mere eksotiske bud.

Allerede her til formiddag mødes Kirgisistan og Tajikistan i en kamp, hvor uafgjort vil sende begge mandskaber videre.

Nu betyder det selvsagt ikke at udløse en pointdeling, men det øger sandsynligheden ganske betragteligt. Det har bookmakerne også noteret sig, og sat odds derefter. 1,93 er dog fortsat attraktivt nok til at prøve af.

Begge nationer har ind til videre holdt nullet i gruppespillet, men modsat ikke sprudlet rent offensivt. Det gør man faktisk sjældent. At nullet er holdt siger så mest af alt noget om niveauet i gruppen.

Dagens kamp er den sidste i gruppespillet, hvor en eventuel vinder med sikkerhed går videre, mens taberen står til at sidde med sorteper i kampen om at blive en de bedste toere.

Uafgjort vil til gengæld sikre begge hold.

Det betyder, at X'et naturligvis bliver det oplagte spil. Det samme er spil på få mål, for hvem af de to hold tør risikerer noget, når der er alt at tabe og ret beset intet at vinde i forhold til det, som man står med i forvejen.

Betingelserne overskygger i den grad de mandskabsmæssige aspekter i kampen, for uanset, hvem der starter inde, så bliver taktikken fra begge hold, at den her kamp IKKE må tabes.

Hvad spiller du på i dag? Del dine tip i kommentarfeltet under artiklen eller i vores Facebook-gruppe.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere