Watford kigger mod Premier League

Den ambitiøse klub har gjort det fremragende og kan holde liv i oprykningsdrømmen med sejr over Blackpool i eftermiddag

Gianfranco Zola er godt i gang med at føre Watford op i Premier League. Yderligere skridt kan blive taget med sejr over Blackpool i eftermiddag. (Foto: AP/Jon Super)
Gianfranco Zola er godt i gang med at føre Watford op i Premier League. Yderligere skridt kan blive taget med sejr over Blackpool i eftermiddag. (Foto: AP/Jon Super)

Spilforslag Watford holder fortsat fast i den direkte billet til Premier League, men topstriden er så tæt, at der lige nu tegner sig lidt af et forårsdrama. Det bliver Blackpool ikke en del af af, men til gengæld skal der vel ret beset skeles en anelse usikkert over skulderen, for man kan til gengæld stadig komme i problemer i bunden.

Manager Paul Ince har fortsat første sejr til gode efter fire kampe i spidsen for klubben, men kunne dog glæde sig over første scoring, da det blev 1-1 ude mod Birmingham. Et ganske vitalt point, når man tager placeringen i betragtning. Birmingham roder således også rundt i den tunge ende.

Rent defensivt har det set fornuftigt ud, og det kan meget vel vise sig den, der sikrer overlevelsen. Offensivt står det og falder alt for meget med Tom Ince (midtbane/angreb) og han har det med at gå længere perioder uden scoringer. Han er inde i en af dem lige nu og det koster. Scoringen mod Birmingham blev sat ind af forsvarsspilleren Kirk Broadfoot.

Ince vil der blive sat lid til mod Watford, men kan hjemmeholdet ellers holde ham i kort snor, så skal Blackpool krydse fingre for defensiven. Den har gjort det ganske fornuftigt, men ikke bedre end at den kan komme i problemer mod et Watford-mandskab, der er mest scorende i The Championship og stærkt kørende med 8-2-1 i de seneste 11 ligakampe.

Det er blevet til mindst to mål i ni af de seneste ti hjemmekampe.

LIVE: Følg kampen direkte på ekstrabladet.dk

Mandskabsmæssigt er der fravær i begge lejre, hvor Watford er hårdest ramt, men til gengæld også mønstrer den største bredde og derfor kan stille ganske solidt op alligevel.

Det eneste rigtigt problematiske for Watford er således Manuel Almunias skade. Målmanden har været en profil og lader sig ikke bare erstatte. 19-årige Jonathan Bond har vogtet målet i hans fravær, hvor Watford har 2-1-0, men ikke holdt nullet. Fraværslisten tæller også stamspillerne Fitz Hall (forsvar), Thomas Hoban (forsvar) og solide Neuton (forsvar).

Det svækker naturligvis defensiven, men spørgsmålet er så hvor dyrt det bliver, når man her møder et Blackpool-mandskab, der ikke ligefrem brillerer rent offensivt i øjeblikket.

Blackpool savner stamspillerne Ian Evatt (forsvar), Chris Basham (forsvar) og Tiago Gomes (midtbane), mens Isiah Osbourne (midtbane) er i kapløb med tiden for at blive klar. De tre sidstnævnte er begge røget ud inden for den seneste måned, så det kan mærkes.

Offensivt blev stamspilleren Gary Taylor-Fletcher (angreb) skadet sidst, og han er derfor ikke med. Hans afløser i startopstillingen blliver formentligt Marko Futacs (angreb), der er lejet ind fra Leicester.

Hvad spiller du på i dag? Del dine tip i kommentarfeltet under artiklen eller i vores Facebook-gruppe.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere