Guinea får det svært

Uden flere af de mest rutinerede kræfter kan det blive ualmindeligt svært for Guinea at få noget ud af kampen mod Senegal

Dame N'Doye og landsholdskollegaerne hos Senegal har kvaliteterne til at slå et urutineret Guinea. (Foto: AP/Rebecca Blackwell)
Dame N'Doye og landsholdskollegaerne hos Senegal har kvaliteterne til at slå et urutineret Guinea. (Foto: AP/Rebecca Blackwell)

Spilforslag Man skal altid være varsom med at spille på træningskampe, men det er nu svært ikke at satse lidt på Senegal-sejr i aften.

Landstræner Alain Giresse har udtaget et yderst slagkraftigt mandskab til sin debutkamp mod Guinea, der afvikles i Paris.

Alene frontlinien, med spillere som Papis Demba Cisse (angreb/Newcastle), Dame N'Doye (angreb/Lokomotiv Moskva), Moussa Sow (angreb/Fenerbahce) og Mame Biram Diouf (angreb/Hannover 96) giver i sig selv ualmindeligt mange solide kort at spille ud. Demba Ba (angreb/Chelsea) var også udtaget, men brækkede næsen i weekendens kamp, og står over.

Længere tilbage på banen er der adskillige profiler, der spiller fast i nogle af Europas bedste ligaer. Det gælder eksempelvis Lamine Sane (forsvar) i Bordeaux, Cheickh M'Bengue (forsvar) i Toulouse, Armand Traore (forsvar) i Queens Park Rangers, Mouhamed Diame (midtbane) i West Ham og Papakouli Diop (midtbane) i Levante.

Største svaghedspunkt synes at være målmandsposten, hvor der sættes lid til Bouna Coundoul, der lige nu er reserve i cypriotiske Enosis.

Det bliver dermed offensiven, der skal bære igennem, og det hører da også til sjældenhederne, at Senegal går fra banen uden at score.

Læs også spilforslaget:

Se også: Oldham svigter i ligaen

Det samme kan ikke siges om Guinea, der ikke har scoret i de to seneste kampe, og selv i stærkeste opstilling har svært ved at præsentere en startellever på Senegals niveau.

Denne gang er det så oven i købet også i en yderst urutineret udgave.

Selvom der har været lidt usikkerhed om, hvem der rent faktisk dukker op til kampen, så ser det af forskellige årsager ikke ud til at Naby Yattara (mål), Ibrahima Diallo (forsvar), Pascal Feindouno (midtbane), Mamadou Diouldé Bah (midtbane), Ibrahima Yattara (midtbane), Kévin Constant (midtbane) eller Ismaël Bangoura (angreb) kommer til at spille.

Til gengæld er der adskillige potentielle debutanter og kun få spillere, der mønstrer mere end 15 landskampe.

I det hele taget har det været noget op ad bakke for landstræner Michel Dussuyer at få samlet et slagkraftigt hold. Interessen for at være med er ikke lige overvældende alle steder. Eksempelvis var både Oumar Barry (mål) og Ibrahima Diallo (forsvar) udtaget, men førstnævnte har ignoreret indkaldelsen og sidstnævnte er sat til at spille klubkamp i Frankrig i aften.

Det giver et samlet billede af et Guinea-mandskab uden de helt store profiler og med relativt uprøvede kræfter på adskillige pladser. Blandt andet på målmandsposten.

Skal der ske noget fremad banen, så kommer meget nok til at hænge på Ibrahima Traoré (midtbane/angreb) fra Stuttgart.

Sidst de to hold mødtes var i 2011, hvor det blev til henholdsvis 4-1 og 3-0 til Senegal. Forskellen i kvalitet synes ikke mindre denne gang, så selvom der er tale om en træningskamp, er odds 1,91 på Senegal-sejr i overkanten.

Hvad spiller du på i dag? Del dine tip i kommentarfeltet under artiklen eller i vores Facebook-gruppe.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere