United slår til igen

For en uge siden blev Fulham kørt over på Old Trafford - i aften mødes holdene på Craven Cottage og det ligner unægteligt en ny sejr til De Røde Djævle

Wayne Rooney jubler med den dobbelte målscorer, Javier Hernandez, i sidste weekends 4-1 sejr over Fulham. I aften må Hernandez formentligt vige pladsen for topscorer Robin van Persie. (Foto: AP/Jon Super)
Wayne Rooney jubler med den dobbelte målscorer, Javier Hernandez, i sidste weekends 4-1 sejr over Fulham. I aften må Hernandez formentligt vige pladsen for topscorer Robin van Persie. (Foto: AP/Jon Super)

Spilforslag Man skal ikke mere end en uge tilbage for at finde det seneste indbyrdes opgør mellem Fulham og Manchester United. Det stod i FA Cup'en og blev spillet på Old Trafford.

Det sluttede med en 4-1 sejr til Manchester United, der endda ikke stillede i stærkeste opstilling. Fulham var til gengæld i noget, der minder om stærkeste opstilling, hvilket siger lidt om det aktuelle styrkeforhold.

I aften har Fulham fordel af hjemmebane, hvilket ikke er helt uvæsentligt, for de er normalt noget stærkere hjemme end ude. Til gengæld har man ikke været noget magtfaktor på Craven Cottage i denne sæson (5-3-4). Sejrene er kommet mod Norwich, WBA, Aston Villa, Newcastle og senest West Ham. Fem af de 11 mest udesvage mandskaber i denne sæson, der p.t. heller ikke ligger i top-ti i tabellen.

Manchester United topper rækken og er rækkens bedste udehold med 8-2-2, så det vil blive noteret som sæsonens bedste resultat for Fulham, hvis det lykkes at vinde.

LIVE: Følg kampen direkte på ekstrabladet.dk

Oven på sidste weekends pokalkamp fulgte både Manchester United og Fulham op med sejre i midtugens kampe i Premier League. Manchester United vandt 2-1 over Southampton, mens Fulham besejrede West Ham med 3-1.

Manchester United stillede i en noget stærkere udgave, men havde dog også her valgt at rotere en anelse. I aften bliver det noget nær stærkeste opstilling. Rio Ferdinand (forsvar) ventes tilbage i startopstillingen sammen med Alex Valencia (midtbane). Eneste rigtigt nævneværdige fravær er Jonny Evans (forsvar) og Ashley Young (midtbane/angreb), der endnu ikke er helt klar til comeback.

Fulham ændrede også på sit hold til kampen mod West Ham, hvilket man også bliver tvunget til at gøre i aften. Topscorer Dimitar Berbatov blev således skadet og kan ikke være med mod sin tidligere klub. Det er en klar offensiv svækkelse.

Længere tilbage på banen er stamspilleren Steve Sidwell (midtbane) også ude med en skade, hvilket betød, at han ikke var med mod West Ham og heller ikke kommer i aktion i dag. Det er også en klar svækkelse.

Fraværslisten tæller i forvejen Kieran Richardsson (midtbane), Mahamadou Diarra (midtbane) og Kerim Frei (midtbane).

Fulham havde travlt i de sidste dage af transfervindiet. Stanislav Manolev (forsvar/PSV), Eyong Enoh (midtbane/Ajax) og Urby Emanuelson (midtbane/Milan) supplerer Emmanuel Frimpong (midtbane/Arsenal), der kom til tidligere på ugen og sad på bænken mod West Ham.

Hverken Manolev eller Enoh ser ud til at få deres papirer på plads i tide til lyndebut, men Emanuelsen kunne meget vel få spilletid i en offensiv rolle og det samme gælder Frimpong, der agerer på den defensive midtbane.

På trods af de to potentielle debutanter, så betyder skaderne til Sidwell og Berbatov, at Fulham ret beset fremstår lige den stand svagere end i kampen på Old Trafford for en uge siden.

Manchester United har vundet de fem seneste indbyrdes opgør. Da man besøgte Craven Cottage i sidste sæson blev det til en 5-0 sejr.

Hvad spiller du på i dag? Del dine tip i kommentarfeltet under artiklen eller i vores Facebook-gruppe.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere