Defensive hovedbrud for Den Bosch

En svækket defensiv er ikke optimalt til mødet med et flittigt scorende Go Ahead Eagles-mandskab

Det lugter af mål i aftenens kamp mellem Den Bosch og Go Ahead Eagles, men også af en kamp, hvor gæsterne meget vel kan tage en sejr med hjem.
Det lugter af mål i aftenens kamp mellem Den Bosch og Go Ahead Eagles, men også af en kamp, hvor gæsterne meget vel kan tage en sejr med hjem.

Spilforslag Den Bosch åbnede 2013 med en gevaldig snitter, da det blev 0-5 i hjemmekampen mod AZ i pokalturneringen. Et nederlag, der kunne være blevet endnu større, hvis ikke gæsterne fra Æresdivisionen havde spillet med håndbremsen trukket i anden halvleg.

Man var allerede bagud med 0-3, da Jelle De Bock (forsvar) blev vist ud, og bagud 0-4, da Joey Brock (forsvar) fik marchordre kort inde i anden halvleg.

Næppe den start på foråret, som fans og spillere havde drømt om, og det kan faktisk blive endnu værre i aften, hvor Go Ahead Eagles kommer på besøg.

Vel er det ikke en modstander, der er på AZ' niveau, men til gengæld rækkens mest scorende udehold, og det kan komme til at gøre ondt på en defensiv, der i den grad var på dybt vand mod AZ og i øvrigt nu er uden både Jelle De Bock og Joey Brock grundet karantæne.

Det er to nøglespillere i defensiven, hvor man i forvejen er ramt på bredden med skader til Justin Tahapary (forsvar) og Mike Scholten (forsvar). På plussiden er stamspilleren Tim Hofstede (forsvar) med igen efter endt karantæne ligesom Kevin Begois (mål) efter al sandsynlighed er tilbage i målet efter at reserven Bruno Appels blev skudt i sænk mod AZ.

Defensivt kan det blive yderligere problematisk, hvis vigtige Bart van Brakel (midtbane) på den defensive midtbane må melde forfald. Han har haft knæproblemer i kølvandet på tirsdagens pokalkamp.

Maarten Boddaert (midtbane) er fortsat ude med en skade, men Hasan Kilic (midtbane) nærmer sig comeback.

LIVE: Følg kampen direkte på ekstrabladet.dk

Go Ahead Eagles slap for at spille pokalkamp i midtugen, hvilket så også betyder, at aftenens kamp er den første betydende kamp siden vinterpausen. Det kan godt betyde lidt rust i maskineriet, hvilket bør tjene som en advarsel.

Til gengæld er der ikke de store problemer med truppen. Anfører Jan Kromkamp (forsvar), der er fast mand i forsvaret, har været småskadet, men ser ud til at kunne spille. Xandro Schenk (forsvar) og Bart Vriends (forsvar/midtbane) er hentet ind på leje fra henholdsvis Ajax og Utrecht og begge kan sagtens stå til spilletid i aften.

Go Ahead Eagles vandt den omvendte kamp med 3-0 og var det ikke lige for de defensive udfald, som holdet har demonstreret på udebane i denne sæson, så ville vi gå efter det rene 2-tal. Nu bliver det med garderingen Asian Handicap0, hvor indsatsen kommer retur ved uafgjort.

Hvad spiller du på i dag? Del dine tip i kommentarfeltet under artiklen eller i vores Facebook-gruppe.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere