Trapani tæt på Serie B

Topholdet i den tredjebedste række tager et afgørende skridt mod Serie B med sejr i eftermiddag

Trapani er blandt de mest vindende hold på udebane i de tre bedste italienske fodboldrækker og kan med en ny sejr på fremmed græs i eftermiddag tage et stort skridt mod Serie B. (Modelfoto: Colourbox)
Trapani er blandt de mest vindende hold på udebane i de tre bedste italienske fodboldrækker og kan med en ny sejr på fremmed græs i eftermiddag tage et stort skridt mod Serie B. (Modelfoto: Colourbox)

Spilforslag Trapani kan i aften tage det afgørende skridt mod Serie B. En sejr over Latina og samtidigt pointtab for Spezia og billetten er i hus.

Selvom udesejre i Italien skal behandles varsomt, så er Trapani et af de hold, der virkelig forstår at slå til på fremmed græs. Ind til videre har man større pointgennemsnit og flere sejre på udebane end på hjemmebane. Ni sejre i 15 udekampe er solidt, og det har i særdeleshed været godt siden årsskiftet med 5-1-0. Ser man isoleret på udebaneresultaterne mod de hold, der aktuelt ligger i den nederste del af tabellen er facit 6-1-1.

Latina ligger netop i den tunge ende, og med kniven for struben. Der er kun tre point ned til den direkte nedrykningsplads og de tre resterende kampe er mod hold fra top fem.

LIVE: Følg kampen direkte på ekstrabladet.dk

Formen er ikke prangende, men nok så interessant, så har man hen over sæsonen kun 0-2-5 i de foreløbigt syv kampe (ude/hjemme) mod holdene i top fem.

Heller ikke mandskabsmæssigt er der optimisme at hente. Fire-fem spillere, der kunne have banket på til startopstillingen, er ikke med.

Andrea Giacomini (forsvar/midtbane) så rødt sidst, og er dermed i karantæne. Han var trådt til i en defensiv, der var hårdt ramt af skader. Det er den stadig, da nu også Gian Matteo Gasperini (forsvar) ser ud til at må stå over med en skade. I forvejen mangler stamspillerne Claudio Cafiero (forsvar) og Tiziano Maggiolini (forsvar) samt lejesvenden Lorenzo Burzigotti (forsvar). At der så oven i købet er en lille usikkerhed om førstekeeper Fernando Martinuzzi (mål) gør ikke tingene bedre.

Det gør det heller ikke, at topscorer Jeffe (angreb) igen ser ud til at må stå over.

Trapani har slet ikke de samme problemer. Der er således ingen nævneværdige fravær. Det vil også betyde, at der er potentielt comeback til stamspilleren Giuseppe Pirrone (midtbane).

Hvad spiller du på i dag? Del dine tip i kommentarfeltet her under eller i vores Facebook-gruppe.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere