Inter slår til i Firenze

Storklubben kan udnytte Fiorentinas offensive fravær

Andrea Stramaccioni skal have sikret Inter en billet tl europæisk fodbold. (Foto: AP/Paolo Giovannini)
Andrea Stramaccioni skal have sikret Inter en billet tl europæisk fodbold. (Foto: AP/Paolo Giovannini)

Spilforslag Det siger ikke så lidt om Inters sæson, at man får så højt et odds på Inter ude mod Fiorentina. Et hold, som milaneserne ikke har tabt til siden 2006, og som kæmper for ikke at blive suget ned under nedrykningsstregen.

Den turbulente sæson for Inter kan ende med, at man end ikke kommer til at spille Europa League. En sæson uden europæisk fodbold er ikke noget, som man er vant til på de kanter, og træner Andrea Stramaccioni har da også fået klar besked om, at man skal op i tabellen. Den unge træner trådte til som midlertidig afløser for fyrede Claudio Ranieri og har ind til videre 2-1-0 i tre kampe.

Afstanden op til de europæiske pladser er ikke stor, så han kan meget vel ende med at levere varen.

Hjemmeholdet er mere pressede. Afstanden ned til Lecce under stregen er tre point, så sæsonafslutningen kommer til at handle om overlevelse.

Til i dag er arbejdsbetingelserne ikke optimale. Topscorer Stevan Joveti? (angreb) er således ikke med på grund af en skade, og hans angrebsmakker Amauri, som blev hentet i Juventus i januar, er ude med karantæne. Bredden i frontlinien er ikke stor, så det er svækkelse for et hold, der i forvejen ikke er voldsomt målfarligt.

Defensivt mangler fortsat mere eller mindre faste Juan Vargas (forsvar).

LIVE: Følg kampen direkte på ekstrabladet.dk

Inter har ikke haft problemer med at score, og især Diego Milito virker i topform med seks mål i de seneste tre kampe. Han kan spilles som målscorer til odds 2,65 hos Unibet, hvilket også ser interessant ud.

Der kan blive comeback til stamspillerne Maicon (forsvar) og Wesley Sneijder (midtbane). I første omgang starter de dog nok på bænken.

Det er tæt på, at vi går rent ud på 2-tallet, men vi vælger dog den lille gardering med Draw No Bet, hvor indskuddet kommer retur ved uafgjort. Inter har trods alt dummet sig før.

Hvad spiller du på i dag? Del dine tip i kommentarfeltet her under eller i vores Facebook-gruppe.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere