Blades buldrer videre

Leyton Orient kan rende ind i et nyt stort nederlag, når de gæster Bramall Lane i eftermiddag

Leyton Orients defensiv har vaklet på det seneste, og det kan koste dyrt igen, når man møder et formstærkt Sheffield United-mandskab i eftermiddag. (Modelfoto: Colourbox)
Leyton Orients defensiv har vaklet på det seneste, og det kan koste dyrt igen, når man møder et formstærkt Sheffield United-mandskab i eftermiddag. (Modelfoto: Colourbox)

Spilforslag I ni af de seneste ti sæsoner ville en pointhøst på 90 point have udløst oprykning fra League1. Sidst sæson var undtagelsen, da Southampton tog andenpladsen med 92 point.

92 point kan vise sig ikke engang at være nok i denne sæson. Tre hold slås om de to øverste pladser og Sheffield Wednesday er dårligst med 83 point. Der er fortsat 12 point at spille om.

Det betyder også, at Sheffield United på den øjeblikkelige andenplads ikke har råd til at slippe foden fra speederen, og det kan komme til at gå ud over Leyton Orient i eftermiddag. Sheffield United har således momentum med fem sejre på stribe, hvor man undervejs har nettet 17 gange. Målene er en ikke uvæsentlig detalje, for den kan også ende med at spille en rolle. Man har lige nu 11 måls forspring på Sheffield Wednesday, og det forspring kan vise sig som lige så meget værd som point, når regnskabets time står i starten af maj.

Der blev fyldt på med 5-2 over Rochdale i tirsdags og flere kan følge i eftermiddag. Leyton Orients defensiv er således ikke skræmmende. De seneste to kampe er tabt med 0-3 og man har lukket mindst to mål ind i fem af de seneste seks udekampe.

Der er fire points forspring til nedrykningsstregen, hvilket hurtigt kan blive mindre. Det er dog næppe i kampe som dagens, at man regner med at redde point. Så fremstår næste lørdags hjemmekamp mod Yeovil Town som langt mere realistisk.

LIVE: Følg kampen direkte på ekstrabladet.dk

Leyton Orient er fortsat uden Lee Butcher (mål), Scott Cuthbert (forsvar), Leon McSweeney (midtbane) og Jimmy Smith (midtbane) og stamspillerne kan vise sig at få følgeskab på sidelinien af stamspilleren Terrell Forbes (forsvar) samt lejesvenden Jamal Campbell-Royce (midtbane), der begge er i kamp med tiden for at blive klar.

Specielt defensiven har virket usikker, og det kan være ren guf for topscorer Ched Evans, der har scoret 13 gange i de seneste ti optrædender. Han blev skiftet ud efter 69 minutter i tirsdags, hvilket satte gange i spekulationer om en skade. Det er manet til jorden og han er klar i dag. Det samme kan stamspilleren Lee Williamson (midtbane) være. Han blev skiftet ud i pausen sidst, og testes før kampstart.

Både Will Hoskins (angreb) og rutinerede James Beattie (angreb) er klarmeldt, men de har primært fungeret som jokere i denne sæson.

Det skal nævnes, at Ched Evans har en verserende retssag, hvor han sammen med Port Vale-spilleren Clayton McDonald er anklaget for en kvinde i maj sidste år. Den har kørt i retten i denne uge, og kunne virke som en distraktion for angriberen. Det var dog ikke til at se i tirsdags, så det behøver heller ikke have betydning i dagens opgør.

Hvad spiller du på i dag? Del dine tip i kommentarfeltet her under eller i vores Facebook-gruppe.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere