Nu vakler AaB's defensiv

Nordjydernes forsvar har været udpeget som akilleshæl og i aften mangler to - måske tre - spillere

Kent Nielsen skal forsøge at rekonstruere sin defensiv til kampen mod FC Midtjylland. (Foto: Anders Brohus/Polfoto)
Kent Nielsen skal forsøge at rekonstruere sin defensiv til kampen mod FC Midtjylland. (Foto: Anders Brohus/Polfoto)

Spilforslag Det har været svært at blive klog på kampene i Superligaen i dette forår. Bundholdene rykker og topholdene har ikke fundet det gear, der sendte dem til tops i efteråret.

Det betyder også, at man med en vis rette skal træde varsomt i dag, når AaB tager imod FC Midtjylland. En nøglekamp for begge mandskaber i bestræbelserne på at sikre sig den plads i top4, der giver en billet til Europa.

Og lad det bare være sagt med det samme, så skal der nok være dem, der mener, at AaB er favoritter - blandt andet fordi FC Midtjylland gennem de seneste sæsoner har haft det svært i Aalborg.

Vi er da heller ikke ude i et spil, der kommer til at koste sparegrisen livet. Når det er sagt, så ligner det en af de lige kampe, hvor vi holder lille plus til gæsterne og så burde odds være vendt om i forhold til det, som bookmakerne er på banen med.

LIVE: Følg kampen direkte på ekstrabladet.dk

Begge mandskaber har haft et 2012 på det jævne med 1-2-2 i fem kampe, men denne gang har hjemmeholdet mere akutte problemer.

Lasse Nielsen (forsvar) er skadet og Kenneth Emil Petersen (forsvar) er ude med karantæne, mens Jakob Ahlmann (forsvar) er usikker. Det er de tre mest benyttede forsvarsspillere i denne sæson, og da forsvaret i forvejen er den kæde, hvor nordjydernes bredde er mindst, så kan det komme til at koste i aften.

Længere fremme på banen mangler stamspillerne Anders Due (midtbane) og Chris Rolfe (angreb), hvilket naturligvis ikke gør betingelserne bedre.

Læs også spilforslaget:

Se også: Her kommer Mamore til kort

FC Midtjylland blev straffet på manglende effektivitet i hjemmekampen mod AGF (0-2) og smed to gange en føring over styr mod Silkeborg (2-2). Nogle pointtab, som i den grad har ærgret i det midtjyske.

Et af problemerne for FC Midtjylland har været en offensiv kæde, der scorer for få mål på de ganske mange chancer, som der skabes i kampene. Det bliver interessant at se, hvad man kan, når langtidsskadede Tim Janssen (angreb) bliver klar.

Den manglende skarphed kan naturligvis også blive et problem i aften, så ud over at holde indsatsen nede, så garderer vi med Asian Handicap 0, der svarer til Draw No Bet, og altså indskuddet retur ved uafgjort.

Læs:

Se også: Sådan fungerer Asian Handicap

FC Midtjylland er i forhold til sidst uden Adigun Salami (midtbane) og Baba Collins (angreb). Sidstnævnte har mest fungeret som indskifter i foråret, mens Salami netop havde etableret sig i startopstillingen igen. Stamspillerne Izunna Uzochukwu (midtbane) og Mads Albæk (midtbane) er med igen efter endt karantæne og en kort skadespause.

Skadeslisten tæller fortsat Kristjan Ipsa (forsvar), Martin Albrechtsen (forsvar) og førnævnte Tim Janssen (angreb).

Hvad spiller du på i dag? Del dine tip i kommentarfeltet her under eller i vores Facebook-gruppe.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere