Ingen hjørnefest i Barcelona

Der var ikke mange hjørnespark i den første kamp mellem Milan og Barcelona og det kan gentage sig i aften

Josep Guardiola ærgrer sig på San Siro, hvor Milan havde held til at frustrere Barcelona og hive 0-0 hjem. I aften vil italienerne igen forsøge at stække de spanske favoritter. (Foto: AP/Antonio Calanni)
Josep Guardiola ærgrer sig på San Siro, hvor Milan havde held til at frustrere Barcelona og hive 0-0 hjem. I aften vil italienerne igen forsøge at stække de spanske favoritter. (Foto: AP/Antonio Calanni)

Spilforslag Der var lagt op til den helt store fodboldoplevelse, da FC Barcelona gæstede Milan i den første kvartfinale i Champions League. Det forblev uforløst. Ingen mål og dermed lever semifinaledrømmen i bedste velgående i begge lejre.

Det gør drømmen om en mere underholdende affære også.

Barcelona leverede ikke på højeste niveau i den første kamp, men har også været lidt mere svingende i præstationerne på udebane. I aften er stjernerne tilbage på Camp Nou, og så bør der forventes noget mere.

Det var her spanierne rundbarberede Bayer Leverkusen med 7-1 i forrige runde, og her det er blevet til mindst to mål i hver af de seneste 16 kampe.

Bookmakerne tror på mål igen. Det er svært at finde mere end odds 1,55 på over 2,5 mål, hvilket må betegnes som beskedent. Går man niveauet op til over 3,5 mål, så kan man finde odds 2,40. Det skal nok lokke nogen.

Vi prøver et alternativ. For nok leverer Barcelona målsøgende spil, men det udløser ikke altid mange hjørnespark. I den første kamp i Milano fik man to af slagsen.

Det ligger simpelthen ikke i taktikken, at man søger hjørnespark, når man er i offensiven. Dertil er hovedspillet i feltet ikke en af de primære våben.

Selv i storsejren over Leverkusen blev det kun til seks hjørnespark.

Det bliver ikke nødvendigvis til mange igen i aften.

LIVE: Følg kampen direkte på ekstrabladet.dk

Milan vil som udgangspunkt ikke forcere, selvom man er klar over, at det er farligt at overlade for meget initiativ til hjemmeholdet. Man havde succes med at holde Barcelona i rimelig kort snor i perioder i den første kamp, og aftenens kamp kan meget vel blive en gentagelse.

Det betyder også, at italienerne næppe kommer til at byde ind med mange hjørnespark selv. De fik ikke et eneste i den første kamp, og kun to, da de fik 2-2 på Camp Nou i gruppespillet. I det hele taget er milaneserne ikke et stort 'hjørnehold' med bare 3,33 i snit per kamp hidtil i Champions League.

Barcelona spiller i øvrigt også bold i forsvaret, hvor man også råder over boldsikre spillere, hvilket betyder, at man ikke 'forærer' så mange hjørnespark væk.

Faktisk har modstanderne i Champions League hidtil fået 1,1 per kamp. De seneste syv har samlet ikke budt på over syv i snit. To har været over, herunder 2-2 kampen i gruppespillet mod netop Milan, hvor det endte 10-2 i Barcelonas favør. Den kamp kom dog også til at bære præg af Milans scoring til 1-0 allerede efter et minut.

Der har været flere hjørnespark i Milans kampe, men også italienerne er kun gået over 10,5 hjørnespark i to af ni Champions League-kampe.

Et tidligt mål kan naturligvis vende op og ned på meget, men umiddelbart ligner det fin værdi i odds 1,90 på under 10,5 hjørnespark.

Hvad spiller du på i dag? Del dine tip i kommentarfeltet her under eller i vores Facebook-gruppe.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere