Mestrene åbner med sejr

Helsingborg kommer til at blande sig i toppen af Allsvenskan igen og kan indlede titelforsvaret med en sejr i aften

Helsingborg gjorde en fin figur i Super Cup'en mod sølvvinderne fra AIK og kan fortsætte de gode takter mod Norrköping i aften. (Modelfoto: Colourbox)
Helsingborg gjorde en fin figur i Super Cup'en mod sølvvinderne fra AIK og kan fortsætte de gode takter mod Norrköping i aften. (Modelfoto: Colourbox)

Spilforslag Det er ikke den nemmeste mandag, at skulle præsentere et spilforslag, men skal der stikkes ud, så kan man prøve et forsigtigt spil på Helsingborg.

De forsvarende svenske mestre indleder titelforsvaret i aften, og havde det ikke lige været en premiererunde - med de nerver og usikkerheder, der ofte ligger i den slags - så ville man være solide favoritter mod Norrköping.

Nu er man trods alt 'bare' favoritter. Som man i øvrigt kommer til at være i hovedparten af kampene i denne sæson. Det er et af Sveriges bedste klubhold i øjeblikket. Sammenspillet og rutineret, og formentligt med i guldkampen endnu engang.

Norrköping bliver ikke et af de hold, der kommer til at blande sig i topstriden. Sidste sæson klarede man lige skærene i bunden, og mere end en midterplacering skal man næppe regne med i denne sæson. Man var under alle omstændigheder ingen dominerede faktor på eget græs, så på forhånd er det ikke umiddelbart noget 'fort', der venter mestrene.

Helsingborg indledte sæsonen med sejr over sølvvinderne fra AIK i den svenske Super Cup. Til den kamp var man skadesramt, men vandt alligevel 2-0.

Man slider fortsat med skader, hvor Erik Edman (forsvar), Erlend Hanstveit (forsvar), Erik Wahlstedt (forsvar) og Alvaro Santos (angreb) er ude. Bredden er dog god hos mestrene, så det er ret beset primært på den ene backplads, at der er et problem i forhold til fraværene. Det giver så debut til nyerhverede Emil Krafth (forsvar), der betegnes som en lovende talent, men trods alt kun er 17 år og hentet i den næstbedste række.

I offensiven ligner den islandske landsholdsspiller Alfred Finnbogason, der senest er tørnet ud for Lokeren i Belgien, en ganske interessant forstærkning. Det kan vise sig som en nøglespiller, for angrebet ligner Helsingborgs svageste punkt.

LIVE: Følg kampen direkte på ekstrabladet.dk

Hjemmeholdet ventes at give debut til Morten Morisbak Skjønsberg (forsvar) fra Stabæk og Andreas Johansson (midtbane), der er vendt hjem fra bænken i Bochum. Man har i vinterpausen sagt farvel til stamspillerne Petru Racu (forsvar) og Anders Wikström (forsvar), der var lejet i Elfsborg.

Abbas Hassan (mål) har været småskadet, men meldt klar og starter inde. Det betyder, at det bliver et hjemmehold tæt på stærkeste opstilling.

Begge indbyrdes kampe i sidste sæson endte uafgjort, hvilket kan tjene som en ekstra advarsel og blot giver endnu mere grund til at holde indsatsen lav. Når det er sagt, så er odds 2,02 godkendt på udesejren.

Hvad spiller du på i dag? Del dine tip i kommentarfeltet her under eller i vores Facebook-gruppe.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere