Rustne polakker i kulden

Wisla Krakow er først lige kommet ud af sit vinterhi og kan få det svært mod Standard Liege

Standard Liege har gjort det godt i Europa League, og kan også hente succes mod Wisla Krakow i aften. (Foto: AP/Yves Logghe)
Standard Liege har gjort det godt i Europa League, og kan også hente succes mod Wisla Krakow i aften. (Foto: AP/Yves Logghe)

Spilforslag Belgiske Standard Liege snublede lidt uventet på vejen mod Champions League med samlet 0-1 til Zürich tilbage i august, men belgierne har taget revance siden og gjort det glimrende i Europa League. Her er man fortsat ubesejret og som man blandt andet demonstrerede mod FC København og Hannover 96, så er man ikke et hold, der lader sig kue i vanskelige udekampe.

På papiret er Wisla Krakow ikke en sværvægter og faktisk var polakkerne heldige med at nå 1/8-finalerne fra en pulje, der også talte OB.

Hjemme besejrede man dog både Fulham og Twente, men med til den historie hører, at englænderne ikke prioriterede turneringen særligt højt, og Twente på dagen allerede havde sikret sig førstepladsen.

Dermed ikke sagt at polakkerne fik noget foræret, men betingelserne var favorable.

Det er de ikke i dag.

Modsat belgierne, så har Wisla Krakow endnu ikke taget hul på den hjemlige turnering, og selvom man har spillet en del træningskampe, så er det ikke det samme. Både spil og resultater har i øvrigt også været noget svingende.

Det afgørende punkt kan vise sig at være defensiven. Polakkerne er det hold - af de tilbageværende - der har lukket flest mål (13) ind i Europa League i denne sæson. Modsat har Standard den bedste defensiv med bare et mål imod i seks kampe.

LIVE: Følg kampen direkte på ekstrabladet.dk

Standard Liege har allerede spillet syv kampe i 2012, og vist opadgående formkurve. I søndags havde man topholdet Anderlecht på krogen i 75 minutter inden en 1-0 føring endte med et 1-2 nederlag.

Da den belgiske liga afgøres med et slutspil blandt de seks bedste mandskaber og Standard Liege lige nu er nummer fire, så kan belgierne med en vis sindsro tillade sig at prioritere Europa League.

Wisla Krakow er nummer seks i den polske liga, hvilket er under ambitionsniveauet, men man da turneringen først genoptages i den kommende weekend, så kan man også hos hjemmeholdet prioritere dette europæiske opgør.

Følg ekstrabladet.dk's spilforslag på Facebook

Mandskabsmæssigt forventes belgierne at stille med en opstilling, der er stærkere end den, der blev sendt i ilden mod Anderlecht i weekenden. Således forventes stamspillerne William Vainqueur (midtbane) og Luis Manuel Seijas (midtbane) at være med fra start. Førstnævnte stod over med karantæne, mens sidstnævnte startede på bænken. Ud glider nyankomne Birkir Bjarnason (midtbane), der fik sin første kamp fra start mod Anderlecht, og Serge Gakpé (midtbane), der er kommet til fra Nantes på leje.

Det trækker dog fra, at man fortsat er uden Felipe (forsvar) og Jelle Van Damme (forsvar). Sidstnævnte har dog slet ikke spillet i det nye år.

Læs også spilforslaget:

Se også: Hamburg i lavt gear

Geoffrey Mujangi Bia (midtbane), der har været lidt ud og inde af holdet i denne sæson, ser ud til at må stå over på grund af ankelproblemer.

Wisla Krakow har få mandskabsproblemer. Dog mangler man fortsat stamspilleren Radoslaw Sobolewski (midtbane), der har været skadet det meste af sæsonen og angrebsreserven Rafal Boguski (angreb).

Det skal tilføjes, at vejrforholdene i Polen er vanskelige med en hel del sne, og det naturligvis giver en større uforudsigelighed på banen. Det betyder også, at vi trods alt holder indsatsen lav.

Hvad spiller du på i dag? Del dine tip i kommentarfeltet her under eller i vores Facebook-gruppe.

0 kommentarer
Vis kommentarer