Præstationsangst på Edgar Street

Hereford har mere end svært ved at levere varen på hjemmebane og møder i dag udestærke Cheltenham

Mark Yates har skabt et mandskab, der bejler til oprykning fra League2 og i eftermiddag kan han og Cheltenham understrege kandidaturet mod Hereford. (Foto: AP/Kirsty Wigglesworth)
Mark Yates har skabt et mandskab, der bejler til oprykning fra League2 og i eftermiddag kan han og Cheltenham understrege kandidaturet mod Hereford. (Foto: AP/Kirsty Wigglesworth)

Spilforslag Det er ganske slående, at Hereford har været ualmindeligt svagt kørende på eget græs. Ét point i de seneste seks kampe er betænkeligt. I særdeleshed, når man roder rundt i nedrykningszonen. I det hele taget har Hereford ikke været gode på hjemmebane og her i sær haft det svært mod hold fra den øverste del af tabellen.

Det er også problematisk, når man i dag møder et af rækkens stærkeste udehold. Cheltenham tabte godt nok ude til Crawley i tirsdags, men det er ingen skam. Forinden havde man 7-1-0 på fremmed græs.

Følg ekstrabladet.dk's spilforslag på Facebook

Også mandskabsmæssigt ser det ud til, at der skal sættes flest plusser ud for udeholdet.

Cheltenham er således kun uden stamspilleren Steve Elliott (forsvar), der allerede har siddet ude i de seneste fire kampe. Afløseren er Keith Lowe (forsvar), der var fast mand i sidste sæson.

Læs også spilforslaget:

Se også: Portsmouth under pres

Hereford kan vise sig markant svækket. Adskillige spillere trækker således med skader. Det drejer sig blandt andet om stamspillerne Harry Peel (midtbane) og Simon Clist (midtbane). Førstnævntes knæskade ser alvorlig ud og han har muligvis udsigt til en længere pause. Sidstnævnte testes før kampstart. Stefan Stam (forsvar) og Joe Heath (forsvar) trækker også med skader er ligner ikke nogen, der skal i ilden i dag.

LIVE: Følg kampen direkte på ekstrabladet.dk

På plussiden er der comeback til den unge franskmand Beoit Dalibard (forsvar) efter endt karantæne, mens Lyle Taylor (angreb) er i spil til debut efter at han blev lejet ind fra Bournemouth tidligere på ugen.

Hvad spiller du på i dag? Del dine tip i kommentarfeltet her under eller i vores Facebook-gruppe.

0 kommentarer
Vis kommentarer